Bornholms Højspændingsværk
Diskussion ført i de Bornholmske Dagblade mellem Hr. Professor Rung og Hr. Driftsbestyrer Engholm

I net ikke alene har ca. 100 pCt. større Anlægskapital fremfor en almindelig Jevnstrømscentral med Ledningsnet i en Købstad, men dens rene Driftsomkostninger under lige Forhold (Kul 150 Kr., Olie 275 Kr. pr. Ton) ligger paa ca. 50 Øre pr. solgt kwt, medens en Jevnstrøms Dieselcentral i øjeblik- ket kun bruger 22 Øre for hver solgt kwt, altsaa under det halve. Sagen ser saa absurd ud, at man har Vanskelighed ved at forstaa, at de lange og, som det synes, indviklede Forhandlinger har været nødvendige for at slaa Sagen ihjel, saaledes at den aldrig kommer frem mere; men der er meget mere, der ikke er til at forstaa; naar jeg læser i Referatet, hvorledes Professoren gaar med en let. Haand hen over Dieselmotorspørgsmaalet, faar man uvilkaarlig det Indtryk, at det er imod bedre Vidende; thi Professoren ved jo godt, at ethvert Dieselkraftværk i Øjeblikket producerer Elektrici- teten til ca. det halve af, hvad et nok saa godt Dampværk kan præstere, og Professoren ved ogsaa godt, at Olieprisen ligesom Kulprisen er afhængig af Fragten og, alt ellers lige, vil falde med Fragt- nedgangen i. samme Forhold som Kullene. Professoren véd maaske ogsaa, at der allerede foreligger Tilbud paa galizisk Olie helt ned ind- til 100 Kr. pr. Ton, Tilbud, der ganske vist ikke er effektive, fordi det i Øjeblikket ikke er muligt at faa Olien hjem, men som dog viser, at de amerikanske Monopoler maa regne med en Konkurrence i Fremtiden. Endelig ved Professoren sikkert, at den af ham fremhævede Tendens til at gaa over til Dampturbinedrift ved Oplandscentraler netop, ved det af ham fremførte Eksempel i Kallundborg, ene skyldes, at Krigssituationen i en bestemt Periode gjorde det nødvendigt at søge Udveje udenom Die- selmotorerne, da Olietilførslerne helt hørte op. Dersom Dieselmotoren, som i ovenstaaende paavist, er Dampturbinen saa overlegen, vil det indses, at Byerne ingen Fordel kan have ved at gaa med til en Oplandscentral i den her paatænkte Form, og skal selve Landet absolut have Strøm helt ud i de rene Landboegne, lad da Landboerne betale, hvad det koster. Bybefolkningen har næppe Tilbøjelighed til at være Filantroper paa dette Omraade, og faar Landmanden først at vide, hvad Fornøjelsen virkelig koster ham, stiller han ogsaa nok hellere sin egen Dieselmotor eller Petroleumsmotor op og siger Nej Tak til Centralisationen. Centralisationstanken i en ren Landboegn som her er altsaa absurd, thi Byerne har ingen Inter- esse deraf af den simple Grund, at der for dem ingen økonomisk Fordel er forbunden dermed, og Landboerne kan ikke staa sig ved at betale, hvad det virkelig koster. Den eneste naturlige Udvikling, der forener fornuftig Økonomi med Muligheden for indtil en vis Grad at tilfredsstille Landbefolknin- gens naturlige Trang til at blive delagtiggjort i Elektricitetens Goder, er, at Købstadselektricitetsvær- kerne tager Opgaven op, og hver for sig søger at forsyne sit Opland indenfor rimelige Grænser, hertil maa ogsaa i de fleste Tilfælde anvendes højspændt Vekselstrøm, men Tyngdepunktet kommer til at ligge i Byerne. Udviklingen bliver i Kontinuitet med den hidtidige, og Dieselmotoren, der alle- rede før Krigen var de andre Driftsformer jævnbyrdig eller overlegen, vil foreløbig være uden Kon- kurrence med Hensyn til Driftsøkonomi, hvortil kommer, at Dieselmotoranlæg er lige saa billige og lige saa driftssikre som et hvilket som helst Dampanlæg indenfor de Enhedsstørrelser, der overho- vedet kan blive Tale om herhjemme; og ser man frem i Tiden, maa det sikkert erkendes, at Forhol- dene paa Oliemarkedet tegner lysere end de tilsvarende Forhold paa Kulmarkedet. Det vil her føre for vidt at komme ind paa Projektets Enkeltheder, men jeg kan dog ikke forbi- gaa et Punkt, der under selve Mødet har vist sin daarlige Konsekvens, nemlig Tarifspørgsmaalet; dette er ikke uden videre løst ved at sige, at Forbrugerne hver maa bære sin Del af Forrentningen af Anlæget ved at paalignes en fast aarlig Afgift i Forhold til deres Installationers Størrelse; en saa- dan Tarifform, der særlig har funden Anvendelse ved Vandkraftcentraler, hvor til Gengæld de vari- able Aarsudgifter er ganske smaa, og som ogsaa kan anvendes med Fordel overfor enkelte Forbru- gere, særlig Storforbrugere, der har Mulighed for at udnytte deres Anlæg godt, er absolut ikke paa sin Plads her, idet den vil virke imod saavel Værkets som Forbrugernes Interesse i Retning af at vanskeliggøre Tilslutningerne og formindske Installationernes Størrelse; men ikke nok dermed, Kon- sekvensen kommer allertydeligst frem, naar man analyserer, hvad der ligger bag ved Professorens Ord ved Mødet: „Det skal iøvrigt bemærkes, at det ikke er udelukket, at Elektricitetsforbruget efter Anlægets Udførelse vil vise sig at blive lavere end af mig beregnet, idet de høje Priser muligvis vil — li -