Dampkedel-, Maskin- og Elektrisk Lys-Anlæg paa Bryggeriet Gl. Carlsberg

— 4 — hvori fandtes et lukket Rør, som kun tillod Udstrømning til Stopventilen igjennem 6 Huller af 9 m/m Størrelse. Det maa i Fortsættelse hermed bemærkes, at Kedlen næsten altid maatte arbejde til sin yderste Grænse og dens normale Dampudvikling til Tider blev overskredet1). Dette i Forbindelse med det i høj Grad variable Damp- forbrug, der finder Sted paa saa stort et Etablissement som Gl. Carlsberg, tilligemed Kedlens ringe Størrelse2) gjør det forstaaeligt, at Damptrykket næsten aldrig kunde holdes konstant; Differencen var hyppig 1—iy2 Atm., som endog blev overskredet under Fyrrensningerne. Damptrykket i Kedlen variede derfor mellem 8—10 Atm., og først ved Hjælp af Reduktionsventiler op- naaedes det for Maskinerne bestemte, konstante Tryk. For stadigt at kunne afpasse Ildens Styrke i For- hold til Dampudviklingen, var der paa Kedlen anbragt en selvvirkende Spjældregulator. Denne bestod af en Støbejærnscylinder, der stod direkte i Forbindelse med Kedlen ved et Rør. Inden i Cylinderen fandtes en hul Fjeder dannet af coniske Staahinge, omtrent af Form som afstumpede Kegler, og samlede med Kaut- schukringe. Denne Fjeders Yderside var altsaa under- kastet Kedeltrykket, dens Inderside derimod Atmos- færens Tryk, idet det lille Rum, der nødvendigvis fandtes uden om den igjennem hele Fjedren gaaende Stang, ved dennes Dæksel stod i Forbindelse med Luften. Det ses nu, at naar Trykket i Kedlen over- steg en fastsat Grænse, blev den hule Fjeder sammen- trykket og den gjennemgaaende Stang trukket nedad. Spjældet bag Kedlen stod ved Vægtstænger i For- bindere med denne Stang og bevægede sig som Følge heraf ligeledes ned. Kraften, hvormed denne Regulator virkede, var betydelig som Følge af Fjedrens store Overflade3), dog drev den ikke Reguleringen til Spjæld- stillingens Grænser. Kedlen udkrævede endvidere en kontinuerlig Fød- ') Se Fordampningsforsøg over ældre Dampkedler. 2) Med normal Vandstand c. 600 L. 3) Ringenes Diameter 150 m/m.