Nye Ensrettere Og Periodiske Afbrydere

103 idet Frekvensen var 50. Paa et Stykke Millimeterpapir afsattes h som Abscisse og v2 som Ordinat. Er Bølgens og Straalens Hastighed den samme, skal i Følge Kap. I Forsøget give en ret Linie v2 = z-2g (h — h0). hvis Retningstangens bestemmer x}, idet dv2 dh = 2gz). Fig. 42 gengiver Resultatet af et Forsøg. Ved Udmaaling af Retningstangens for den rette Linie og for tre andre fandtes følgende Værdier for n:1,92-10,2,00-108, 1,90- 103og 1,78- 103*). Middeltallet er l,90-103. Da 2g — l,96-108, bliver den tilsyne- ladende Diameterkontraktion (1 — zj) • 100 knapt 1 °/o- Dette Resultat er i den bedst mulige Samklang med Udstrømningsfor- søgene i Kap. I, af hvilke vi sluttede, at den tilsyneladende Kon- traktion ved en Boring som den her benyttede maatte være meget lille og vel netop - —1 Procent. Det maa da sikkert være be- rettiget at drage den Slutning, at de her betragtede Bølger i vandret Retning skrider frem med en Hastighed, der i ethvert Fald kun afviger nogle faa Promille fra den uafbøjede Straales Begyndelseshastighed. Det skal endnu anføres, at Resultaterne af Udmaaling paa et større Antal fotografiske Optagelser intet Tegn viste til, at Bølgebredden aflog ud langs Straalen, saaledes som man maaske vilde vente det i Betragtning af, at Feltets Udstrækning i Straalens Retning ikke var helt ringe. Imidlertid maa det herved bemærkes, at det i Almindelighed ikke var mu- ligt at maale Bølgebredden umiddelbart udenfor Feltet, men først i nogen Afstand fra dette. Desuden viser en nærmere Diskussion af den elementære Teori, at Forlængelsen af den første Bølge- bredde i Forhold til de senere ved Forhold som de her fore- liggende kun kan beløbe sig til et Par Procent, saa at den næppe kunde iagttages med Sikkerhed. I Forbindelse med de antydede Forsøg blev der optaget Bil- leder af Straalen førende Jævnstrøm i et Drejefelt. Disse Billeder *) Jeg er tilbøjelig til at tro, at denne sidste Værdi, der blev fundet ved en relativt ringe Amplitude, er noget for lille, og at Forfalskningen hidrører fra den Maade, hvorpaa Glanslinien ses fra Fotografiapparatet.