Nye Ensrettere Og Periodiske Afbrydere

104 er — i Konsekvens med den elementære Teori — næppe til at adskille fra Billederne af Straalen i et simpelt Vekselfelt af samme Frekvens. Med blotte Øje ser man derimod, at Straalen danner en Art Skruelinie beliggende paa en Kegleflade. KAP. IV. FOBSØG SOM GRUNDLAG FOR AFBRYDER- SYSTEMERNE. A. Undersøgelse af Afbrydersystemerne ved Oscillograf. 1°. Afbryderen med Af bryderplade. Vi skal herefter gaa over til al omlale en Bække Undersøgelser over de ovenfor an- tydede Afbrydersystemer udført ved Hjælp af Oscillograf. Først studeredes Afbrydersystemet med Afbryderplade, Fig. 34. Ved det benyttede System kunde Pladen P anbringes i forskellige Af- stande fra Feltet F, og den kunde nærmes til eller fjærnes fra Straalen. Elektroden E kunde forskydes ind imod eller bort fra Feltet. Endelig kunde Magnetfeltets Intensitet varieres ved Æn- dring af den magnetiserende Strøm, og Straalens Hastighed kunde forandres ved Variation af Trykhøjden. Forsøgene, der her skal omtales, blev udført med Straaler af Tykkelser mellem 0,4 og 0,7 mm. Afbrydersystemet var indskudt i en Kreds med konstant Driftspænding i Række med en Induktor paa maksimalt 25 cm’ Gnisllængde (Max-Kohl-Typen). Ved normal Drift af Induktoren var Strømmen retliniet opvoksende. Den periodiske Strøm, der kommer i Kredsen, bliver følgelig en triangulær, pulserende Strøm som den, der er antydet i Fig. 55 nedenfor, altsaa en Strøm, der kan karakteriseres fuldstændigt ved Værdierne af de tre Størrelser: Maximalstrømmen Im, Strømslutningstiden ts og Afbrydningstiden ta. I Oscillografen haves et Middel til Optegning af den afbrudte Strøm. Paa Oscillogrammet kan Tiderne /a og ^ foruden Im ud- maales. Oscillogrammet bliver altsaa et Middel til al studere, hvorledes /„ og t. varierer med de Forhold, der karakteriserer Afbrydersystemet, og derved, som det vil forstaas, igen til at