Nye Ensrettere Og Periodiske Afbrydere

108 Vi betragter herefter Teorien for Afbrydningstiden ta. Denne Teori er den simplest tænkelige. Efter at Straalen er brudt, skal en ny Straale, før Strømmen atter kan sluttes, gennemløbe en Strækning, der meget nær maa være lig Afstanden b fra Feltet ud til Elektroden. Kaldes Straalens Hastighed v, bliver altsaa d. v. s., ta skal vokse proportionalt eller snarere lineært med b og proportionalt med Reciprokværdien af Straalens Hastighed. Af H, y, x og m skal ta være uafhængig, saafremt en Forandring i disse Størrelser ikke ændrer det Punkt, hvorfra den ny Straale starter, eller den Straalehastighed, der indgaar i Udtrykket for ta. Denne Hastighed er vel næppe Straalens konstante Hastighed ved fri Front. Thi vi har set, at den nye Straale i nogen Tid er forbunden med Afbryderpladen ved en Streng, der utvivlsomt maa forlænge den Tid, der forløber, inden Straalen naar frem til Elektroden. Nu er det meget muligt, ja i høj Grad rimeligt, at Vedhængningen og dermed Forsinkelsen ændres, naar Af- standen y ændres, saaledes at y i nogen Grad bliver bestemmende for ta. Fig. 44 a.