Nye Ensrettere Og Periodiske Afbrydere

109 Experimental Prøve af Teorien. Vi sammenligner herefter de ovenfor fundne teoretiske Resultater med dem, Oscillograf- forsøgene førte til. Disse sidste gengiver vi i det væsentlige i grafisk Form. Fig. 44 a viser da først den experimentalt fundne Afhængighed for t af Magnetiseringsstrømmen im, hvormed Feltintensiteten H i første Tilnærmelse er proportional. Kurven h, im har, som den efter Teorien skal have, Hyperbelform, og det samme er Tilfældet med den paralleltløbende Kurve for Maximalværdien Im, hvortil Strømmen vokser op under Strømslutningstiden, samt for den pulserende Strøms Effektivværdi Ie, der blev maalt paa et Blødt- jærnsinstrument. En skarpere Prøve for den teoretiske Afhæn- gighed mellem t„ og faas, naar man tager 1 til Abscisse. For- søget gengives da med god Tilnærmelse ved en ret Linie. Den Afvigelse, der er fra den retliniede Form af Kurven, forklares i Virkeligheden ved, at Feltintensiteten ved voksende Magnetiserings- strøm paa Grund af Jærnets Mætning ikke længere vokser pro- portionalt med im. Lægger man Oscillogrammer optagne for forskellige Værdier af Üm resp. H over hverandre, faar man et Billede frem som det i Fig. 44 b gengivne. Strømmen stiger selvfølgelig efter en og samme rette Linie uafhængigt af det magnetiske Felts Styrke, men den brydes ved en desto lavere Værdi, jo stærkere den magnetiserende Strøm er. I Fi-