Nye Ensrettere Og Periodiske Afbrydere
Forfatter: Jul. Hartmann
År: 1918
Forlag: Jul. Gjellerups Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 254
UDK: DTH Diss.
Et Nyt Elektroteknisk Elementarsystem Og Dets Anvendelse Til Automatisk Periodisk Afbrydelse Af Elektriske Strømme Og Til Automatisk Ensretning Af Elektrisk Vekselstrøm
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
9
Som Navnet antyder bestaar denne Ventil af en Art Kvæg-
sølvbuelampe, der »brænder« i højt Vakuum (Trykket under
0.01 mm Hg). Huen dannes mellem en Kvægsølv- og en Jærnelek-
trode, og Ventilen tillader kun Strømmen at passere, naar Kvæg-
sølvet er Kathode. Ventilvirkningen er utvivlsomt betinget af,
at Strømmen i Hovedsagen er en Elektronstrøm, og at Elektro-
nerne i det væsentlige kun kan produceres af Kvæsølvelektroden.
Den praktiske Udformning af Kvægsølvbueensretterne skyldes
især General Electric Co. (G. E. C.) i Forbindelse med Allgemeine
Elektrizitätsgesellschaft (A. E. G.)*), samt Béla Schäfer**) i For-
bindelse med et privat Selskab. Der er, som det synes, hidtil
bygget Kvægsølvbueensrettere for Effekter op til 1000 kW. ved
Spændinger op til et Par Tusinde Volt og derover og ved Fre-
kvenser omkring 50. Driftsikkerheden skal herved være særdeles
tilfredsstillende, og Virkningsgraden ved højere Driftspændinger
meget betydelig for Eks 95 0/0.
Ved lavere Spændinger trykkes Nyttevirkningen mere eller
mindre ned ved det konstante Spændingsfald paa ca. 15 Volt,
som gør sig gældende i Buen ved normal Strømretning. Imidlertid
er Kvægsølvbueensretteren ubetinget den hidtil mest fuldkomne
Ensretter ja vel den eneste, der har kunnet konkurrere med de
elektromagnetiske Maskiner og Aggregater — Etankeromformere,
Kaskadeomformere, Motorgeneratorer — til Omformning af Veksel-
strøm til Jævnstrøm. Det er da mod Kvægsølvbueensretteren, at
nye Ensrettertyper skal maales forudsat, at de tager Sigte paa at
løse de samme Opgaver som denne.
Endnu kan der i denne Oversigt være Grund til at nævne et tredie
Ensretterelement, nemlig den saakaldte elektrolytiske Ventil.
Denne bestaar, som Navnet skal antyde, af en elektrolytisk Celle.
De to Elektroder i denne er forskellige. Den ene, den »aktive
Elektrode« er saa at sige, altid af Aluminium, medens den anden
for Eks. kan være af Jærn. Som Elektrolyt kan mange forskel-
lige Opløsninger benyttes, f. Eks. (N H^H B O8, H% P 0, m. II.
Efter en »Formering«, ved hvilken Cellen i kortere eller længere
Tid indskydes i en Jævnstrømskreds med Aluminium som Anode,
udviser Cellen en udpræget Ventilvirkning. Naar Aluminium er
*) K. Norden. E. T. z. 1913, pg. 1479. El. World 62, pg. 548, 1913.
**) Béla Schäfer. E. T. Z. 1911, pg. 2. 1912, pg. 1164. 1917, pg. 89 og 107.