Nye Ensrettere Og Periodiske Afbrydere

10 Anode, modsætter den sig praktisk set en Strømgennemgang ved alle elektromotoriske Kræfter under en vis Grænse, der for Eks. kan ligge omkring 500 Volt. Naar Aluminium derimod er Ka- thode, viser Cellen blot et Spændingsfald paa et Par Volt. Forklaringen paa Ventilvirkningen, som først skal være iagt- taget af Buff*), skyldes især G. Schulze, der har gjort Cellen til Genstand for et indgaaende Studium**). Der danner sig ved Formeringen paa Overfladen af Aluminiumelektroden et tyndt Luftlag, der udad mod Elektrolyten støttes af en tykkere fast Hinde. Strømgennemgangen gennem Luftlaget er — ligesom ved Kvægsølvbueventilen — betinget af Tilstedeværelsen af Elektro- ner, og disse kan i Hovedsagen kun leveres af den metalliske Elektrode, ikke af Elektrolyten. Derfor kan en Strøm af nogen Styrke kun komme i Stand, naar Aluminiumelektroden er Ka- thode. Den elektrolytiske Ventil er først benyttet som Ensretter- element af Graetz***). Nogen stor Udbredelse har denne Type Ensrettere dog ikke vundet. Den synes især at være bleven an- vendt til Drift af Røntgenanlæg paa Steder, hvor kun Vekselstrøm staar til Raadighed. Efter denne Oversigt over hidtil foreliggende Ensretterelementer, hvis Anvendelighed ikke er begrænset til Omsætning af ganske smaa Effekter (eller til ekstremt høje Spændinger), skal der gø- res Rede for det nye Ensretterelement. Dette er af den mekaniske Type. Det kan bygges baade som Enkelt- og Dobbeltelement samt endvidere som llerdobbelt Ele- ment til Ensretning af flerfaset Strøm. Alle Former har det ovenfor antydede Elementarsystem fælles. Virkemaaden af Dob- beltelementet er mest anskuelig, og dette Element skal derfor her benyttes til Belysning af det fælles Princip. Vi tænker os, at Elementarsystemets Felt er konstant, og at der gennem Straalen sendes en Vekselstrøm. Straalepartiklerne vil da, efterhaanden som de passerer Feltet, afvekslende faa Hastigheder til modsat Side i en Plan vinkelret paa Feltets Kraftlinier, og Resultatet bliver, som det vil forstaas, al der i Feltet saa at sige skabes en fortsat Række Bølger, der bevæger sig fremefter med den op- *) Buff. Lieb. Ahn. 102, pg. 296, 1857. **) G. Schulze. Ann. d. Phys. 21, pg. 292, 1906. 22, pg. 543, 1907. 23, pg. 226, 1907. 24, pg. 43, 1907. 26, pg. 273, 1908. ****) L. Graetz. Wied. Ann. 62, pg. 321, 1897.