Nye Ensrettere Og Periodiske Afbrydere

133 halvdel lor El<s. EL llydende Strøm og 2” Magnetiseringsstrøm- men, hvormed Feltel er i Fase. Herved benytter man de Oscillografshunter, der i Figuren skematisk er fremstillede som Sx og Sg. Paa den fotografiske Plade kan man herefter direkte udmaale Faseforskydningen mellem Straalesporets Bevægelse og Strømmen. Fig. 58 anskueliggør dette, abcd er Billedet af den gennem E1 Bydende Strøm. Den begynder til Tidspunktet a, i hvilket Øjeblik Straalesporet altsaa er passeret fra E2 til E1. Den Halvperiode af Vekselfeltet, som har givet Anledning til Be- vægelsen, er afbildet som efg. Straalesporet kommer altsaa i Tid Stykket ett bagefter Feltet, eller Faseforsinkelsen er ea 0 === . ei Det maa naturligvis nærmere undersøges, om det virkelig er efg, der er Aarsag til den Bevægelse af Sporet, som afspejler sig i abed, eller om abcd ikke skyldes en lidligere Halvperiode, i hvilket Tilfælde der maa føjes ic, 2zr eller i Almindelighed pit til det ovenfor bestemte gp. I det konkrete Tilfælde bliver der dog sjældent nogen Tvivl om g’ absolute Værdi. Ved Opstillingen i Fig. 57 studerer man som antydet Straa- lens Bevægelse, naar den fører Vekselstrøm i et Jævnfelt. Vek- selstrømmen leveres af Generatoren V, og de to Komposanter, hvori den deles, kan reguleres ved Modstandene R1 og R9. Ved Forsøgene fotograferer man nu alene Strømmen gennem den ene Side af Systemet og benytter lierved enten Oscillografshunten S1 eller S2. Oscillogrammet kan lier have et Udseende omtrent som vist i Fig. 59 ved Kurven over den skraverede Del ab. .f. Kurven udgør, som det ses, en Del af en Vekselstrømskurve; af er i Tid lig en halv Periode. I Øjeblikket a har Straalesporet passeret Grænsen mellem E1 og E2. Denne Bevægelse skyldes, antager vi, Vekselvirkningen mellem Feltet og den Strømretning, der begynder i a. Faseforskyd- ningen mellem Sporets Bevægelse og Vek- selstrømmen gennem Straalen er da aa ç — — aß eller udtrykt ved Størrelser, der direkte kan maales Fig. 59.