Nye Ensrettere Og Periodiske Afbrydere

134 Ogsaa her bliver der principielt — faktisk dog ikke — en vis Ubestemthed med Hensyn til den absolute Størrelse af y. Begge Figurer 58 og 59 er Idealligurer. De faktiske Oscillogram- mer ser noget anderledes ud omtrent som Fig. 60 og 61. Hak- kene i Kurverne hidrører fra, al Straalen paa Grund af sin Bredde el Øjeblik rører begge Elektroder, saa al Strømmen flyder gen- nem begge Halvdele af Systemel. Derved falder Driftspændingen mer eller mindre og dermed Strømmen igennem den betragtede Side af Systemet. I Fig. 60 vil Straalen altsaa netop træde ind paa Elektrodehalvdelen E, i Tidspunktel a. I Tiden bb' rører Straalen baade E^ og E2, i Tiden b"c" kun E^ Til Tiden c" pas- serer den underste Begrænsning af Straalesporet atter den iso- lerende Plades Kant paa Vejen fra Et til E2. Faseforskydningen er altsaa korrekt maalt ved Afstanden fra e til Projektionen af Midtpunktet mellem b og b' paa Linien ei — eller fra g til Pro- jektionen af c'c. Fig. 61 er at opfatte paa samme Maade som 60 og udmaales ligesom dette Oscillogram. 1 Fig. 62 er nu tegnet et skematisk Billede af del ved For- søgene benyttede System, og i Figuren er indført Betegnelser for Systemets geometriske Forhold; o betyder Længden i Straalens