Nye Ensrettere Og Periodiske Afbrydere

161 lig ledsaget af en Strækning, og de fra Strækningen hidrørende Kræfter maa utvivlsomt være proportionale med Tværsnitsarealet. En fra Imftmodstand hidrørende dæmpende Kraft maa derimod være proportional med første Potens af Straalens Diameter. Del er let at se, at den sidste Dæmpning maa gøre sig mindre og mindre gældende, jo tykkere Straalen bliver, idet Straalens levende Kraft i Tværbevægelsen vokser proportionalt med Massen pr. cm, d. v. s. med Diameteren i anden Potens. Resultatet af vore For- søg viser, at Luftdæmpningen er meget lille, og det samme gæl- der utvivlsomt den Dæmpning, der hidrører fra, at Straalens Overflade maa forøges ved Strækningen. Ogsaa den herfra hidrørende dæmpende Kraft maa antages at være bestemt ved Diameteren i første Potens. Det maa i Følge vor Teori for Dæmpningen ventes, at Ampli- tudeforholdet ogsaa ved længere Felter vil vise sig uafhængigt af Straalediameteren. Efterfølgende Tabel viser, at dette meget nær slaar til. Feltlængde. Straalehullets Diameter 1,50 mm 1,97 mm 2,98 mm 2 mm 0,702 0,696 0,662 5 - 0,681 0,713 — 20 . 0,600 0,568 0,598 33 - 0,501 0,472 0,566 53 - 0,170 0,170 0,212 Ved dette Forsøg var Afstanden fra Straalehulspladen til Fel- tets Forkant konstant lig 6 mm. Ligeledes var Afstanden fra Feltets anden Begrænsning til det Punkt af Straalen, hvor Dæmp- ningen maaltes, konstant lig 50 mm. Afstanden regnet fra Fel- tets Midte er det altsaa ikke. Derfor kan ogsaa kun Tallene i hver vandret Linie umiddelbart sammenlignes. Det vil ses, at Konstansen i det anførte Amplitudeforhold er ret udpræget. Maaske kan man ved længere Felter spore en svag Stigning i Forlioldet, naar Diameteren vokser, men denne Stigning ligger dog formentlig under Grænsen for Teorien og Bestemmelsens Fejl saaledes, at man ikke tør drage videre Slutninger af den. Jul. Hartmann. 11