Nye Ensrettere Og Periodiske Afbrydere

245 50-periodet Vekselstrøm) vil det da formodentlig blive 3die Knude- punkt, der hyppigst bliver Tale om; ved de tykkeste Straaler bliver man maaske nødt til at benytte 4de Knudepunkt. Anvendelse af et endnu højere Nummer er vel ikke udelukket, men der er en Omstændighed, der gør Brugen af de højere Numre betænkelig, og det er den, at Systemets Følsomhed overfor Svingninger i Frekvensen, som allerede antydet, vokser direkte med Nummeret. Lad Vekselstrømmens Periode T af en eller anden Grund ændres med Beløbet JT, saa skulde Afstanden fra Feltet til Elektroden ændres et Stykke Ax bestemt ved , AT 1 2 naar p er Knudepunktets Nummer. Foretages denne Ændring ikke, betyder det, at der indføres en Faseforskydning mellem Straalesporet og Strømmen, der er dx, JT 2= 7-P altsaa en Faseforskydning, der vokser proportionalt med p. Nu er en Forskydning paa 2 mm af Elektroden maaske uskadelig ved første Knudepunkt, naar 2 = 40 mm. Ved denne For- skydning indføres en Faseforskel paa 20’271. Den samme vilde ved første Knudepunkt indføres ved en relativ Ændring i Fre- kvensen paa To, altsaa 10 0/0. 10%’ Svingninger er altsaa til- ladelige ved første Knudepunkt, ved andet kan 5 % gaa an, ved tredie 3,3% og ved fjerde kun 2,5%. Frekvensen ved almindelig, teknisk Vekselstrøm kan i Kjøbenhavn vistnok svinge mellem 47 og 50. Stilles Ensretteren da ind for 48,5, ses det, at Svingningerne ved 4de Knudepunkt kan betegnes som nogenlunde uskadelige. Et andet Forhold, der har Sammenhæng med Straalens Længde, maa endnu fremdrages. Ensretterens normale Funk- tion begynder selvfølgelig først, naar den først dannede Bølge er naaet ud tii Elektroden. Ved et System som 2 D. J. vil Vekselstrømskilden indtil dette Tidspunkt være kortsluttet gennem Elektrodemodstandene. Kortslutningen vil ved andet Knudepunkt vare (mindst) to Halvperioder, ved tredie Knudepunkt tre Halv- perioder d. v. s. desto længere, jo højere Nummeret er paa det benyttede Knudepunkt. Denne Kortslutning vil i Almindelighed nødvendiggøre Anvendelse af en Igangsætningsmodstand, der ind- skydes i Vekselstrømssiden.