Nye Ensrettere Og Periodiske Afbrydere

Knudepunktet af højere Nummer har altsaa Ulemper; men del har ogsaa en Fordel, der kan være af afgørende Betydning. Det højere Knudepunkt kræver, som det vil forstaas, et mindre stærkt Felt, idet man nogenlunde tør regne med, at Amplituden vokser proportionalt med Afstanden fra Feltet. Lad Knudepunktet være valgt under Hensyntagen til de ovenfor berørte Forhold, saa er dermed Elektrodens normale Stilling bestemt, idet og vi kan nu gaa over til al bestemme Feltets Udstrækning og Styrke. Feltets Udstrækning og Styrke. Hvad Udstrækningen dl af Feltet angaar, maa den vælges saa lille, at den Formindskelse i Amplitude, der kommer ved længere Felter endnu ikke gør sig væsentlig gældende. Ved Frekvenser paa omkring 50 vil man efter dette give Polskoene en Udstrækning i Straalens Retning paa ca. 1 cm. Feltet selv vil da faa en noget større Udstrækning særlig ved mere aabne Felter. Ser man foreløbig bort herfra, bestemmes Feltintensiteten H ved J '10 mv v hvor f er »Dæmpningsforholdel«, og I0 er Maximalværdien af den Strøm, der passerer den enkelte Straale. Størrelsen af f kan man indenfor vide Grænser beregne med Tilnærmelse af Udtrykket - K" 1 — e æ 'Kn ÿV- hvor K er ca. 3600 (cgs) og /i Periodetallet for Vekselstrømmen, medens p er Kvægsølvets Vægtfylde 13,6. For Periodetal mellem 20 og 50 og for Trykhøjder mellem 20 og 50 cm samt for Af- stande æ mellem Fell og Elektrode paa 4—10 cm vil /’ (uafhængigt af Straalens Tværsnit) have Værdier mellem 0,5 og 0,8, og ved en Frekvens paa 50 og en Trykhøjde paa ca. 30 cm Værdier omkring 0,6. Denne sidste Værdi vil man da kunne regne med som den normale ved sædvanlig, teknisk Vekselstrøm. løvrigt maa Udtrykket til Bestemmelsen af W benyttes paa den Maade, al man