Nye Ensrettere Og Periodiske Afbrydere

40 ramte en Elektrode. Gennem Straalen sendtes en Strøm I, der aflæstes paa et Ampèremeter. Paa et Millivoltmeter med passende Forlagsmodstand iagttoges Spændingsfaldet p mellem Elektroden og Kvægsølvet i Reservoiret. Dette Spændingsfald skyldes ikke alene Modstanden i Straalen, men tillige Overgangsmodstand særligt ved Elektroden. For at eliminere denne Modstand maa man iagttage p for to Længder ( og lg af Straalen. Er de hertil svarende Spændingsfald P1 og p2, vil Modstanden pr. cm mellem l1 og l, være —Pi—P. 1 I 4—lg Vil man detailleret undersøge Straalen, giver man denne en Række Længder / og allæser p svarende til hver Længde. Man afbilder herefter passende Forsøget grafisk, idet man tager / til Abscisse, p til Ordinat. Herved faar man en Kurve frem, der, saafremt r er konstant, skal blive en ret Linie. Liniens Retnings- tangens divideret med / bestemmer den søgte Størrelse r, af hvilken atter Straalens Diameter kan beregnes. Varierer Dia- metren kendeligt, viser det sig i Kurven, der i saa Fald bliver svagt krummet. Udtrykket for r er ikke helt rigtigt. En ringe Del af Strømmen I flyder gennem Millivoltmetret. Kaldes den samlede Modstand i dette og Forlagsmodstanden R, bliver Kor- rektionen paa /• bestemt ved 2___2 r = 12 R ( - l. naar i1 og i, betegner Strømmene gennem Millivoltmetret altsaa henholdsvis Pi og Pe. R R Ved Maalingerne nedenfor benyttedes et Weston-Millivoltme- ler med Modstand 2 Ohm. 100 Inddelinger paa delte Instru- ment betyder 20 Milliampère eller 40 Millivolt uden Forlags- modstand. Nu forsynedes Millivoltmetret altid med en For- lagsmodstand af en saadan Størrelse, at R numerisk var I, 21, 31 eller i Almindelighed n-l. I de grafiske Afbildninger af For- søgene afsattes i Stedet for p direkte Udslaget a paa Millivolt- metret. Kaldes den udmaalte Retningstangens k, vil den ukor- rigerede Modstand r da være bestemt ved