Nye Ensrettere Og Periodiske Afbrydere

41 G 20 • (71 12/: 10010 r = —------------------= 0,2. n .k. 10-3 Ohm, (4-4)-1 medens Korrektionen beregnes af ,(it—i)-n 1 Den er altsaa omvendt proportional med I. Ved at vælge Forlagsmodstanden paa den antydede Maade opnaaedes foruden et simpelt Regneudtryk tillige den Fordel, at Aflæsningen ved samme Straale altid i det væsentlige faldt paa samme Sted af Millivoltmetrets Skala. Det betød, at Kurver optagne for for- skellig Strømstyrke kunde sammenlignes direkte og derfor med stor Sikkerhed. Det viste sig snart, at den afgørende Betingelse for en sikker Maaling af Modstanden ja for en Maaling i det hele taget var amalgamerede Elektroder. Først ramte Straalen en Elektrode af uamalgameret Jærn, men herved iagttoges en Overgangsmodstand mellem Jærn og Kvægsølv, der var flere Gange større end Straa- lens Modstand og tillige i højeste Grad variabel og springende. Jærnelektroden erstattedes derefter med en Elektrode af amalga- meret Kobber, og Strømtilledningen til Kvægsølvet i Reservoiret fandt Sted gennem en amalgameret Kobbertraad. Afledningerne til Millivoltmetret skete gennem Forbindelser, der altid toges fra Punkter indenfor Strømtillednings- og Fraledningspunkterne. Med Opstillingen kunde der herefter opnaas en særdeles sik- ker Bestemmelse af Spændingsfald eller Modstand pr. cm i Kvæg- sølvstraalen. Dette vil fremgaa af Tabellerne XI og XII, der gengiver Maalinger udført ved forskellige Maalestrømme paa Straaler af forskellig Hastighed og Diameter fremstillede ved de samme Hulplader, der benyttedes ved Forsøgene i Tab. I. En nærmere Betragtning af Iagttagelsesmaterialet giver Grund til at antage, at Maalingen af Modstanden pr. cm i en given Straale kan drives op til en Nøjagtighed af 1 °/00 eller maaske Brøkdele af Promille. Maaleobjektet synes derimod ikke ved de benyt- lede Hulplader at kunne reproduceres med saa stor Nøjagtighed. Mellem hver Bestemmelse altsaa ved Overgang fra én Strøm til en anden udtoges Straalepladen og Hullet rensedes. De større