ForsideBøgerNye Ensrettere Og Periodiske Afbrydere

Nye Ensrettere Og Periodiske Afbrydere

Arkitektur & Plantegninger

Forfatter: Jul. Hartmann

År: 1918

Forlag: Jul. Gjellerups Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 254

UDK: DTH Diss.

Et Nyt Elektroteknisk Elementarsystem Og Dets Anvendelse Til Automatisk Periodisk Afbrydelse Af Elektriske Strømme Og Til Automatisk Ensretning Af Elektrisk Vekselstrøm

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 264 Forrige Næste
62 være proportional med 1 I Fig. 18 gengiver den fuldt optrukne Linie den iagttagne Afhængighed mellem / og - medens den punk- terede fremstiller den af Teorien fordrede. Afvigelsen kan utvivlsomt forklares ved den absolute Bestemmelses Vanskeligheder. Det fremgaar af Formler og Forsøg, at man for at faa en nogen- lunde stor Virkning frem maa arbejde med smaa Trykhøjder, relativt tynde Straaler og stærke Strømme. Det ses, at Straalen paa 0,9 mm har været belastet med indtil 110 Amp. Til Trods for denne enorme Strømtæthed var Udstrømningshastigheden fuldkommen konstant og veldefineret vel at mærke, naar en konisk Boring af den i Fig. 3 c viste Type benyttedes. Overhovedet kunde det elektrodynamiske Tryk kun studeres ved saadanne Boringer. I cylindriske Boringer frem- bragte Strømmen hurtigt visse Forandringer, der gjorde Udstrømning- en altfor uregelmæssig for disse Forsøg. KAP. II. ELEMENTÆR TEORI FOR BEVÆGELSEN AE EN STRØMFØRENDE STRAALE, DER PASSERER ET MAGNETISK TVÆRFELT. A. Elementarsystemet. — Almindelig Teori for Straalens Bevægelse ved Lamelfelt. Vi gaar herefter over til at betragte det allerede i Indledningen antydede Elementarsystem, der danner et Hovedelement i alle de Afbrydere og Ensrettere, der nedenfor skal beskrives. Elementarsystemet er skematisk fremstillet i Fig. 19. Det beståar som angivet af en Kvægsølvstraale S — eller mere almindeligt af en ledende Vædskestraale, — der passerer et Mag- Elektrode E. Magnetfeltets Kraftlinier netfelt F og rammer en Fig. 19. er rettede paa tværs af Straalen. Gennem E og Straalerøret, der ikke er vist i Figuren, kan en Strøm ledes ind og ud af Straa- len. Under Paavirkning af den mekaniske Kraft, Vekselvirkningen mellem en Strøm i Straalen og Feltet giver Anledning til, vil Straalens Dele laa en