Nye Ensrettere Og Periodiske Afbrydere

63 Bevægelse paa tværs af Straalens oprindelige Retning og Feltet. I indeværende Kapitel vil vi søge at opstille en Teori for denne Bevægelse. Vi vil herved først tænke os, at Feltets Udstrækning i Straalens Retning er relativt ringe, eller at Feltet er, hvad vi vil kalde et Lamelfelt. Endvidere vil vi gennem hele Undersø- gelsen se bort fra Tyngdens Indflydelse. Vor Teori vil vi bygge paa den Forudsætning, at Straalens enkelte Dele i deres Bevægelse er uafhængige af hverandre, eller at Straalen kan betragtes som en yderst bøjelig og yderst stræk- kelig Snor. Denne Antagelse er naturligvis kun til en vis Grad opfyldt. Det vil imidlertid under Analysen være let at se, hvor Forudsætningen brister. Dette Eksempel, der iøvrigt kan tjene ninger, som ligger til Grund for Vi tænker os, at Feltet er et vil forstaas gennem et simpelt til at kaste Lys over de Betragt- Teorien. konstant Felt, og al der gennem Straalen i et givet Øjeblik sluttes en Jævnstrøm. Under Indfly- delse af denne og Feltet vil et kort Element dx af Straalen, som netop træder ind i Feltet, faa en Hastighed paa tværs af dette og Straalens oprindelige Retning. Hvis Strømretningen falder sammen med Straalens Bevægelsesretning, og hvis Feltet i Fig. 20 a gaar ud fra Papirets Plan, vil den paa Straalepartiklen virkende mekaniske Kraft være rettet nedad. Den Hastighed, Straale- elementet faar, vil følgelig have samme Retning. Denne Hastig- hed vil vokse under Passagen af Feltet og vil, i det Øjeblik Partiklen træder , n ud af Feltet, have naaet en vis Værdi, F som Partiklen i Hovedsagen beholder paa sin Vej videre frem. Straaledelen vil altsaa fjerne sig mere og mere fra Straalens oprindelige Retning, og da Fig. 20 a. alle de efterfølgende Dele forholder sig som den betragtede, be- tyder det, at der saaledes som vist i Fig. 20 a paa Straalen dan- ner sig et Knæk, der løber fremad med Straalens Hastighed. Dersom Straalens Dele ikke i nogen Maade var bundne til hver- andre, maatle Knækket være ganske skarpt, som det er tegnet i Fig. 20 a. I Virkeligheden faar den Bugt, der danner sig paa Straalen, den i Fig. 20 b viste afrundede Form. Heri bestaar altsaa i det betragtede Tilfælde Forskellen mellem den teoretiske