Nye Ensrettere Og Periodiske Afbrydere

64 og virkelige Straale. Fig. 20 b antyder Bugtens Stilling til tre paa hinanden følgende Tidspunkter 1, 2 og 3. Vi gaar herefter over til Opstilling i matematisk Form af Teorien for Straa- ledelenes Bevægelse og Straalens Form- forandringer. Vi benytter herved det i Fig. 19 antydede Koordinatsystem. Ved dette lægger vi Begyndelsespunktet i det Punkt, hvor Straalen træder ind i Feltet. X-Aksen vælger vi i den uafbøjede Straales Retning. Z-Aksen vælges vinkelret paa Papirets Plan med Ret- ning ud fra dette, og Y-Aksen falder altsaa, da Systemet er ret- vinklet, i Papirets Plan; dens Retning vælges positiv nedad. Retningen af en gennem Straalen sendt (positiv) Strøm vil vi betegne som positiv, naar den gaar i X-Aksens og altsaa ogsaa i Straalens Retning. Feltet er tilsvarende positivt, naar dets Ret- ning falder sammen med den positive Z-Akse. Med disse De- finitioner ser vi, at hvis Straalen fører en Strøm af positiv Ret- ning i et positivt Felt, vil den paavirkes af en mekanisk Kraft i Y-Aksens positive Retning, og dens Dele vil faa en Hastighed og Afvigelse i samme Retning. I det følgende betegnes ved x en Straalepartikels Afstand fra Feltets Begyndelse. y en Straalepartikels Afstand fra den oprindelige uafbøjede Straale. dx Længden af et Element af Straalen begrænset ved Planerne x og x — dx. m Straalens Masse pr. cm. v den uafbøjede Straales Hastighed. H Feltets Intensitet. dl Feltets Udstrækning i Straalens Retning. i den øjeblikkelige Værdi af den gennem Straalen flydende Strøm. f Tiden. Vi følger nu Bevægelsen af et bestemt Element dx af Straa- len. Dette Element karakteriserer vi ved dets Plads til Tiden t = = 0. Vi antager, at det til denne Tid befandt sig Stykket g bagved Feltet, at det altsaa havde Abscissen — g.