Nye Ensrettere Og Periodiske Afbrydere

66 Elimineres ë, faas Ligningen for Straalens Form lil et vil- kaarligt Tidspunkt. Ligningen bliver Denne Ligning gengiver ogsaa Bevægelsen af Straalens Træffe- punkt eller Spor i en Plan i Afstanden x fra Feltets Begyndelse. Den viser, at Bevægelsen er givet ved samme Funktion af l iden som den bevægende Kraft; men Bevægelsen er lorsinkel i For- hold til Kraften en Tid r lig den, som den uaf bøjede Straales Dele bruger for at naa fra Feltet hen til Planen. Amplituden i Bevægelsen vokser, som del ses, proportionalt med Planens Af- stand x fra Feltet. Den er omvendt proportional med mv2 eller med den Bevægelsesmængde, der i hvert Sekund passerer ethvert af Straalens Tværsnit. Det er nu en simpel Sag at angive Straalens Formforandring og Bevægelse under Indflydelse af Strømme og Felter af for- skellige Typer. Man skal blot i Udtrykket for y indsætte det specielle Udtryk for F(/). Vi betragter følgende Tilfælde. Konstant Strøm, konstant Felt. F(t) er en Konstant H I, og Straalens stationære Form bliver HI-dl y = 2 • x mv d. v. s. Straalen stiller sig ind efter en ret Linie Straalens Al bøjning er proportional med Strøm og belt. Jævnt opvoksende Strøm, konstant Felt. Vi antager i ==ct, saa at F = cHt. Ligningen for Straalens Form bliver altsaa H-dl (, x „c xt — — mv2 \ f/ Dette Udtryk gengiver en Parabel beliggende som antydet i Fig. 21. Parab- len spænder over Styk- ket x = vt, og dens neder- ste Punkt befinder sig til Tiden t i en Dybde under den uafbøjede Straale be- stemt ved