Lysets Farveadspredelse Ved Brydning

8 Vinduesskodden Solstraalerne falde ind paa et Prisme, hvis brydende Kant var vandret og vendt nedad; de brodes da igjennem dette og gave paa den modsatte Væg et Billede, som var lodret, aflangt og farvet. Naar han nu drejede Prismet langsomt om dets brydende Kant, saa han, at dette Billede løb op og ned ad Væggen; det holdt sig hele Tiden aflangt, men ophørte han med Drejningen, naar det netop var i Begreb med at gaa over fra den nedadgaaende Bevægelse til den opadgaaende, o: naar Prismet var i sin Hovedstilling, saa var det ved denne Stilling af Prismet kortere end ved enhver anden, skjont dog endnu altid omtrent 5 Gange saa langt som bredt, og stedse saaledes farvet, at det forneden var rødt, derpaa i Retning opad orange, gult, grønt, blaaf, indigo- blaat og aller øverst violet. Bredden var derimod lige saa stor som før. Efter alle de bekj endte Brydningslove burde det i denne Stilling af Prismet, hvor Brydningen er lige stor ved begge de brydende Flader, have vist sig rundt og hvidt, og netop i den Formening, at dette vilde ske, havde han strax stillet Prismet saaledes; da det nu til hans Forundring ikke viste sig, maatte der altsaa være en eller anden Grund til denne Anomali, og den gjaldt det da at udfinde. At Grunden til den aflange Figur ikke laa deri, at Lyset kom fra forskj ellige Punkter af Solen, og Brydningen altsaa ikke for alle Straaler var nøjagtig lige stor ved begge de brydende Flader, det lærte Be- regning ham snart; den Afvigelse fra Kredsformen, som dette vilde medføre, fandt han nemlig saa ringe, at -Øjet ikke kunde bemærke den. Han tænkte sig da en af følgende tre Muligheder som virkende Aarsag: enten en ren Tilfældighed i Glassets Beskaffenhed, eller det, at