Lysets Farveadspredelse Ved Brydning

9 enhver Straale ved Brydningen splittedes ad i mangfoldige divergerende, eller endelig det, at nogle af de indfaldende Straaler vare mere brydbare end andre. At Grunden ikke laa i en Tilfældighed hos Glasset, f. Ex. Ridser deri, Aarer, eller at Siderne ikke vare nøjagtig plane, det saa han saaledes. Han havde bemærket, at baade det direkte Solbillede, som han fik, naar Straalerne faldt ind uden at gaa igjennem noget Prisme, og det prismatiske Farve- billede (Solspektrum) begge vare omgivne af en Halv- skygge; men satte han umiddelbart bag Aabningen en Samlelindse, saa fik han i begge Tilfælde et aldeles skarpt begrænset Billede, og det vilde, siger han med Rette, ikke kunne finde Sted under nogen af de nævnte Forudsæt- ninger. At den anden Aarsag heller ikke var den virkende, lærte følgende Forsøg ham. Han lod som før Solstraa- lerne gjennem en snæver Aabning falde paa et Prisme i Hovedstillingen med den brydende Kant vandret nedad; efter Udtrædelsen af dette traf de et andet, der ligeledes stod i Hovedstillingen, men hvis brydende Kant var lodret; Billedet viste sig da som før aflangt og farvet, men dets Stilling var skjæv: den rode Ende var nærmest ved den lodrette Stilling, det havde, naar Straalerne kun brødes gjennem det første Prisme; den violette Ende fjernere derfra. Hvis nu hver enkelt Straale af det første Prisme var bleven splittet ad i mangfoldige andre, som havde udbredt sig over hele Billedet fra den ene Ende til den anden, saa maatte det andet Prisme have øvet en lignende Indvirkning paa dem, med andre Ord, saa maatte det nye Billede have vist sig kvadratisk; men det var, som anført, ikke Tilfælde. Der var da kun den tredie Aarsag tilbage, og den blev han saa staaende ved, saa