Lysets Farveadspredelse Ved Brydning

10 meget mere som hverken Indførelsen af et tredie eller fjerde Prisme paa nogen Maade forandrede Billedets Bredde, men kun gav det en endnu mere skjæv Stilling. Han siger derfor om de Straaler, der ligge længst borte fra Prismets brydende Kant: „jeg siger med Rette, at de ere mere brydbare end de andre“. For nu end yderligere at godtgjøre Rigtigheden heraf anstillede han en Mængde Forsøg, af hvilke følgende skulle omtales. En Strimmel Papir af rektangulær Form afdelte han ved en Streg parallel med de korte Kanter i to lige store Stykker; den ene Halvdel overstrøg han med en stærk blaa Farve, den anden med en stærk red. Han lagde det saaledes malede Papir i Vindues- karmen, tildækkede den Del af Væggen, der var Vinduet nærmest, med et sort Klæde for at holde fremmed Lys borte, og saa da paa Strimlen gjennem et Prisme. Hvis nu hans Anskuelse om Straalernes forskjellige Brydbarhed var rigtig, saa maatte den blaa Ende, saafremt Prismets brydende Kant vendte opad, synes loftet højere op end den røde; netop dette viste Forsøget. I et andet Forsøg lod han Billedet falde paa en Skjærm med en lille rund Aabning; en Del af de farvede Straaler gik da igjennem denne og opfange des derefter paa en anden, der ligeledes havde en lille rund Aabning; bag denne sidste stod et Prisme, som brød de gjennemgaaende Straaler hen paa Væggen, hvor der viste sig et kredsrundt farvet Billede. Drejedes nu det første Prisme langsomt om dets brydende Kant, saa kom øjensynlig alle Slags Farvestraaler, den ene efter den anden, til det bageste Prisme. Han noterede da paa Væggen det Sted, hvor hver Farve viste sig, og det fremgik atter, at de rede vare de mindst brydbare.