Lysets Farveadspredelse Ved Brydning

Men endnu en anden Ting læres af dette Forseg, som han selv anser for særdeles afgj-ørende, og det er den, at de Straaler, der ved Brydning have faaet en bestemt Farve, ved en ny Brydning hverken forandre Farve, ejheller udbrede sig til et langagtigt Billede, saaledes som Straalerne i det direkte Sollys. 3. Er det hvide Sollys kun en Blanding af det forskjelligtfarvede, saa maa man ved at iværksætte en saadan Blanding kunne fremstille det igjen; ogsaa det viste han ved Forsøg. Han stillede bag et Prisme, gjennem hvilket Lyset brødes, en bred Samlelindse; da de violette Straaler ere mere brydbare end de røde, saa ligger de sidstes Foreningspunkt længere fra Lindsen end de førstes, og der er altsaa kun et Sted mellem disse Foreningspunkter, hvor det farvede Lys fuldstændig kan blandes. Det viste Forsøget ogsaa; thi opfangedes Straa- lerne paa en Skjærm nær ved Lindsen, saa var den ene Rand af Billedet rod, den anden violet; rykkedes Skjærmen længere bort, kom der et Sted, hvor de farvede Rande forsvandt; der viste sig kun en lille hvid Kreds; rykkedes den endnu længere bort, saa vare Randene atter farvede, men den, som før var rød, var nu violet og omvendt. 4. Da nu først de forskellige Farvestraalers for- skjellige Brydbarhed var bevist, foresatte han sig at finde Brydningsforholdet for hver enkelt Farve; men han indsaa snart, at en saadan Bestemmelse dog kun kunde give tilnærmelsesvis rigtige Værdier. Thi hvis Sollyset kun havde en eneste Farve, f. Ex. var grønt, saa vilde Følgen deraf være, at man, naar del brødes gjennem et Prisme, vilde faa et kredsrundt, grønt Billede at se, hvis Diameter var lig Solens apparente Diameter; var det rødt, vilde