Lysets Farveadspredelse Ved Brydning
Forfatter: Karl Schmidt
År: 1880
Sider: 58
UDK: 535 3
I.
Oversigt
over
de vigtigste baade experimentale og theoretiske
Undersøgelser af
Lysets Farveadspredelse Ved Brydning
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
12
man, forudsat at Prismets brydende Kant var vandret
nedad, se et rundt rødt Billede, hvis Centrum laa noget
neden under det tidligere grønnes; havde endelig Sollyset
paa en Gang alle 7 Hovedfarver og kun disse, saa vilde
man se 7 farvede runde Billeder, det ene lodret under
det andet, og de vilde skjære hverandre, mest i den Linie,
der forbandt deres Centra; Banden af det hele Billede
vilde være tunget. Den Omstændighed nu, at Spektrets
Rand aftegner sig aldeles bestemt som ret Linie, nødte
ham da til at antage, at Sollyset bestod af uendelig
mange forskjellige Farvestraaler, hvis kredsrunde Billeder
i Spektret gribe ind over hverandre, og at altsaa ikke
engang hver af Hovedfarverne bestod af fuldstændig
homogent Lys. Bestemte han altsaa Brydningsforholdet
for de Straaler, der angives ved liver af Hovedfarverne,
kunde ban kun komme til en Middelværdi. Men han
opnaaede dog ved følgende Fremgangsmaade at indskrænke
Fejlen ved denne Bestemmelse noget. Igjennem en rund
Aabning, Diameter 7/', lod han Lyset falde paa en
Lindse, hvis Afstand fra Aabningen var 12 Fod; Lindsens
Brændvidde var 5' 5|"; opstilledes da en Skjærm 10 Fod
bag Lindsen, saa viste sig paa den et Solbillede, hvis
Diameter var Nu opstillede han umiddelbart bag
Lindsen et Prisme, hvis brydende Vinkel var 62|°;
Spektret viste sig bredt, 6" langt, altsaa 72 Gange
længere end bredt, hvorimod det, naar Lindsen var borte,
kun var omtrent 5 Gange længere end bredt. De farvede
Kredse vare altsaa bragte til at træde længere ud fra
hverandre, Lyset var paa hvert Sted i Spektret mere
homogent, og Værdierne for Brydningsforholdene af Straa-
lerne ved Enderne af Spektret og ved Grænsen af hver