Lysets Farveadspredelse Ved Brydning

12 man, forudsat at Prismets brydende Kant var vandret nedad, se et rundt rødt Billede, hvis Centrum laa noget neden under det tidligere grønnes; havde endelig Sollyset paa en Gang alle 7 Hovedfarver og kun disse, saa vilde man se 7 farvede runde Billeder, det ene lodret under det andet, og de vilde skjære hverandre, mest i den Linie, der forbandt deres Centra; Banden af det hele Billede vilde være tunget. Den Omstændighed nu, at Spektrets Rand aftegner sig aldeles bestemt som ret Linie, nødte ham da til at antage, at Sollyset bestod af uendelig mange forskjellige Farvestraaler, hvis kredsrunde Billeder i Spektret gribe ind over hverandre, og at altsaa ikke engang hver af Hovedfarverne bestod af fuldstændig homogent Lys. Bestemte han altsaa Brydningsforholdet for de Straaler, der angives ved liver af Hovedfarverne, kunde ban kun komme til en Middelværdi. Men han opnaaede dog ved følgende Fremgangsmaade at indskrænke Fejlen ved denne Bestemmelse noget. Igjennem en rund Aabning, Diameter 7/', lod han Lyset falde paa en Lindse, hvis Afstand fra Aabningen var 12 Fod; Lindsens Brændvidde var 5' 5|"; opstilledes da en Skjærm 10 Fod bag Lindsen, saa viste sig paa den et Solbillede, hvis Diameter var Nu opstillede han umiddelbart bag Lindsen et Prisme, hvis brydende Vinkel var 62|°; Spektret viste sig bredt, 6" langt, altsaa 72 Gange længere end bredt, hvorimod det, naar Lindsen var borte, kun var omtrent 5 Gange længere end bredt. De farvede Kredse vare altsaa bragte til at træde længere ud fra hverandre, Lyset var paa hvert Sted i Spektret mere homogent, og Værdierne for Brydningsforholdene af Straa- lerne ved Enderne af Spektret og ved Grænsen af hver