Lysets Farveadspredelse Ved Brydning

13 Farve kunde blive nøjagtigere. Billedet blev, som omtalt, opfanget paa en Skjærm, og han fik en mere skarpsynet Ven til saa nøjagtig som muligt at aftegne dets Kontur og Grænsen for hver enkelt Farve. Om Farvefordelingen deri kom han da efter gjentagne Forsøg til det Resultat, at de Tverstreger, som betegnede Grænsen for hver Farve, delte Spektrets rette Sidelinie fordoblet i Forhold, der meget nær faldt sammen med Forholdene mellem Læng- derne af de Strænge, som angive Tonerne i Oktaven. A fj.lt, & F ; ; ; : |..J _________________ æ Cc & i y e 7 aA Han fandt nemlig, at naar GM forlængedes til X, saa at GM = MX, og naar /x . . . a£ betegne Grænserne for hver Farve, at da G-X, zX, ,X .. . forholdt sig til hverandre meget nær som Tallene 1, j, T9^, hvilke Tal netop angive Forholdene mellem Længderne af de Strænge, som give Grundtonen, den store Sekund, den lille Ters, Kvarten, Kvinten, den store Sext, den lille Septim og Grundtonens Oktav. Deler man da Spektret i 360 lige store Dele, saa vil ifølge ovenstaaende Talrække rødt komme til at indtage 45, orange 27, gult 48, grønt 60, blaat 60, indigoblaat 40 og violet 80 af disse Dele. De sidste T^l angive altsaa Farvefordelingen, og han saa i dem en almengyldig Lov, idet han ved Forsøg med forskjellige Prismer havde fundet de samme Forhold for hvert Spektrum. Af de samme Tal er det nu, at lian beregner Brydningsforholdene. Hans Prisme havde som anført en brydende Vinkel paa 6210; han havde stillet