Lysets Farveadspredelse Ved Brydning

20 40° 12', E — 42° 2'. For de violette Straaler er n =: i_oo Og derved E = 40° 17'; den violette Farve vil altsaa overensstemmende med Erfaring vise sig inderst, den rode yderst. Var Solen et eneste Punkt, vilde man se Hovedregnbuen som et lyst, farvet, kredsformigt Bælte, hvis Bredde var 1° 45'. Men da Solens apparente Dia- meter omtrent er 30', vil clen vise sig 30' bredere, altsaa ialt 2° 15' bred, hvilket Newton ogsaa fandt bekræftet ved direkte Maalning. For den ydre Regnbue, der dannes ved to Brydninger og to Tilbagekastninger, vil en lignende Beregning give Vinkel Q Værdierne 50° 57' for de rede, 54° 7' for de violette Straaler, hvoraf ses, at Farvefølgen er omvendt den i Hovedbuen; dens Bredde bliver 3° 10' + 30' = 3° 40'. 8. Den Anseelse, hvori Newton med Rette stod, gjorde at ingen i det første Tidsrum efter hans Død faldt paa at gjore hans i 5 omtalte Forsorg om igjen eller betvivle Rigtigheden af de Slutninger, det havde ledet ham til. Det var forst i 3 747, at det faldt Euler ind, at man jo i det menneskelige Øje havde et sammensat Lindseapparat, som var ganske farvefrit, og at det vel derfor heller ikke maatte være saa aldeles umuligt kunstig at fremstille et saadant. Da han ikke vovede at drage Nøjagtigheden af Newtons Forsøg i Tvivl, saa opstillede lian, aldeles uafhængig af alle Forsøg og kun ledet af Spekulation, en hel ny Theori, hvori han kom til visse Betingelser, som de forskj ellige brydende Legemers Bryd- ningsforhold maatte opfylde, og hvoraf han da igjen fik ud, at Farveadspredelserne skulde være afhængige af de middelbrydbare Straalers Brydningsforhold. Af sine Lig- ninger udledte han endelig almindelige Formler for