Lysets Farveadspredelse Ved Brydning

Det andet Spørgsmaal har Ami c i behandlet, og han har faaet den Lov ud, at naar man holder Prismet saa- ledes, at Straalernes Indfaldsretning falder i Vinkel ABC, hvor AB er den Indfaldsretning, der D e svarer til Hovedstillingen, eller som han udtrykker det, helder mod æ Q Kanten, saa vil Farveadspredelsen u '' \ ,, være større, end naar den falder i V ABD: helder mod Grundfladen, og Afvigelserne i begge Tilfælde ere lige store. Har en Lysstraale derimod lidt Brydning i et Prisme, saa vil den, naar den træffer et andet, forholde sig akkurat omvendt. Lad FG være en Lysstraale, som træffer lodret paa Fladen EC o: kommer fra Kantens Side, og som ved Brydningen gjennem Fladen CD spreder sig i Rummet RGV, saa er netop RGV Farveadspredelses- vinklen. Er Prismets brydende Vinkel 30°, saa er sin KGH = Il sin IGF = sin 30 sin VGH = sin 30°. RGH = 50° 22z, VGH = 51° 16', VGR = 54'. Er nu RGr en hvid Lysstraale, som træffer DC under samme Vinkel RGH, som den forrige rødes Brydningsvinkel, saa vil den spredes saaledes, at den rode Straale gaar i Retning GF, den violette i Retning GLQ; Farveadspre- delsesvinklen bliver QLM. Nu er sin IGL = f g sin 50° 22', IGL = 29° 35'. LGF = IGF — IGL — 30° — 29° 35' = 25' = GLN. sin QLM = sin 25'; QLM = 39'. Der er altsaa for samme Afvigelse en Forskjel i Farve- adspredelsesvinklen lig 15', og det netop som Loven fordrer. Vil man lettere overskue Forholdet, saa kan man benytte Formlen (a) Pag. 43 omskreven til: