Bro eller Tunnel ved Masnedø

8 Dette er saameget mere ønskeligt, som Trafik- ministeren med let Haand gaar hen over Tunnelen, saa at man næsten kunde fristes til at tro, at der ikke er arbejdet med den fornødne Grundighed i denne Henseende. Hvis Kridtet egner sig til Anlæg af en Tunnel, uden at man støder paa Vanskeligheder i Form af vandførende Lag eller Aarer, saa er en Bekostning af fra lOOO til 1200 Kroner pr. løbende Meter rime- ligvis ikke for lavt regnet. Lægges Tunnelen under Storstrømmen — hvor der er ca. 14 m dybt Vand, hvorefter følger et ca. 12 m tykt Sand- og Lerlag, saa at man ialt skal mindst 26 m ned under daglig Vande for at støde paa Kridt, og ca. 35 m under daglig Vande med Tunnel-Bunden, saa vil den antagelig ikke blive stort længere end 6000 m; altsaa vil den komme til at koste fra 6 Millioner til 7,200,000 Kroner, og bliver altsaa billigere end en Bro. Den kan til en Begyndelse ligesaa godt være en- kelsporet, som Broen kan være det. Trafikministerens Argument synes i denne Henseende ikke at være logisk. Han siger; ..da det af Hensyn til Vanskeligheden ved at udføre indtræffende Reparationer af den en- keltsporede Tunnel, uden at standse Trafikken under Reparationsarbejdet, formentligt vil være nødvendigt straks at skride til Anlæget af 2 enkeltsporede Tun- neler“ —. Denne Udtalelse forudsætter enten, at en Tunnel hyppigere fordrer Reparationer end en Bro, og at den er mere udsat for Beskadigelser. Eller ogsaa tages der Sigte paa, at der ikke er Plads i en Tunnel til at lægge Værktøj og Materialier til Siden, naar Toget kommer. Men det er der jo heller ikke paa en en- keltsporet Bro. En Tunnel paa ca. 5^ m Diameter i Lysmaalet lader iøvrigt Plads paa begge Sider til en Gang, som lægges omtrent i Højde med Tunnelens Centrum og gives en Bredde af ca. 700 m/m, og hvortil der nu