Bro eller Tunnel ved Masnedø

7 Betonvægge, er enhver nogenlunde dygtig Maskin- konstrukteur competent, og hans Forslag, selv om de baseres paa de bekjendte ^rule of thumb^ Regler, ere niere va*rd, end alle Integralfomler satte i Glas og Ramme. Der er noget fortryllende ved en Bro, især naar den er elegant konstrueret — det er sandt. Man kommer i dette Tilfælde til at kjøre „lige ud af Lan- devejen“, uden synderlige Ramper, Stigninger eller Fald, tværs over Vandet og aander stadigt i Guds frie Luft med Udsigt til alle Sider. En Tunnel er skummel; man skal nedad i det dybe og sorte Hul og op igjen. Dette tilligemed en Smule Røgulempe er dens eneste Fejl. „Voila toutl‘. Flere vil man vanskeligt kunne finde. Broen derimod med den uundværlige Svingbro er Usikkerheden selv og Ophavet til Misfornøjelser og Forbandelser uden Ende fra de Søfarendes Side. Vælger man en Tunnel, saa falder Smaaskipper- nes og Rhedernes Opposition med ét Slag til Jorden. Se Berlingske Morgenavis for den 26de Februar d. A. Det er et stort Spørgsmaal, hvis Broen bliver bygget, og Skipperne efterhaanden vænne sig til at finde sig i Ondet, om Sagen dermed er færdig. Man tænke sig, at et Par større Skibe i Løbet af kort Tid enten strande paa de nærliggende Grunde, eller slaas i Stykker mod Bropillerne. Vil da Forsik- ringsselskaberne ikke straks sagsøge Staten, som, hvis den ikke kan paavise, at Broen er uden Skyld, vil blive dømt til at betale. Og kan overhovedet Loven kikke en Laas for den Slags Søgsmaal engang for alle? Hvis ikke, saa kan det blive en dyr Historie for Staten, helt afsét fra den Erstatning til de Forulykkedes Efterlevende, som Staten (i ethveit Tilfælde moralsk) er forpligtet til at betale. Efter at have forudskikket ovenstaaende Betragt- ninger, turde det være formaalstjenligt at gaa lidt nærmere ind paa en Tunnels Konstrukton og Pris.