Bro eller Tunnel ved Masnedø

Desva^rre kan man ikke med samme Ret sige dette om en Jernbanebro, især da det uheldige Ele- ment — Svingbroen — ifølge Forholdenes Natur er og maa være en integrerende Bestandél af samme. Thi at bygge Broen saa høj, at alle Fartøjer og Sejl- skibe, som frekventere dette Farvand, kunne sejle uhindret under den, vil gøre den betydelig dyrere. Brigger og Skonnerter behøve mindst 32 m Lys- maal over Vandet, ja enkelte meget store Lystyach- ter saagar over 40 m. Og at bygge den halvt højt op, er det rene „makeshift11, og tilfredsstiller hverken den Ene eller den Anden . Skal der bygges en Bro, saa kan kun en lavt- liggende med ca. 20 Fods fri Højde tages alvorligt under Overvejelse. Helt afset fra Beskadigelser, som opstaa ved, at større Fartøjer tørne imod Broen og saalcdes kunne foraarsage Driftsforstyrrelser, hvad Kommandeur Ham- mer træffende gjør opmærksom paa i Berlingske Ti- dende, saa kan der indtræffe Omstændigheder, der afstedkomme de frygteligste Ulykker. Svingbroen skal drejes med elektriske Motorer. Her er straks et usikkert Element. Man tænke sig, at Svingbroen staar i sin ^Nor- malstilling“ — det er altsaa, hvad Kommandeur Ham- mer med Rette insisterer paa, den Stilling, som lader Broen aaben for Sejlads — og just skal drejes ind for et Jernbanetog. Hvis nu det elektriske Maskineri nægter at funetionere, saa kan, selv om Signalerne vise Stop, disse sidste lades uændsede af Locomotiv- føreren, og Katastrofen bliver næsten uundgaaelig. Men med saadanne Eventualiteter maa man regne. Locomotivføreren kan være beskjænket, han kan være ædru, men have sét fejl, det kan være taaget og diset, saa at Signalerne ere vanskelige at skjelne, den automatiske Forbindelse mellem Svingbroen og Sig- nalerne, som gjør det umuligt at vise fri Fart for Toget, før Svingbroen er helt lukket, kunne komme i Uorden, saa at de vedblive at vise fri Fart, selv om Broen svinges tilbage i sin Normalstilling.