Bro eller Tunnel ved Masnedø

3 Kort sagt, man kan tænke sig saa mange Be- tingelser opfyldte for en Katastrofes Mulighed, som ikke ere tænkelige, hvis der ingen Svingbro fandtes, at Chancerne for Uheld og Ulykker tiltage i en be- tænkelig Grad. Og det er jo dog ikke Meningen, at Toget, for at kunne bremse i Tide, skal krybe afsted hen over Broen med samme Sneglehastighed, som karakterise- rer Farten over Broen mellem Sjælland og Masnedø og over Limfjorden ved Aalborg. Toget bør kunne kjøre med fuld Fart over Broen, hvis der da skal være Tale om at opnaa en klække- lig Tidsbesparelse i Sammenligning med Færgedriften. Lad være at der anbringes Reserve-Maskineri (og dette er i ethvert Tilfælde aldeles nødvendigt); men selv da ere Katastrofer mulige. Maskineri er Maskineri. Det kan faa Nykker just dér, hvor der ingen Reserve er; det kan gaa i Stykker; det kan løbe varmt; eller den elektriske Strøm kan af en eller anden Grund udeblive; der kan opstaa Kortslutninger osv. osv. En Tunnel er fra Begyndelsen til Enden fri for al- skens Maskineri; højst kan der blive Tale om et Pumpeværk; men saameget Vand kan der fra Tog til Tog aldrig samle sig i Tunnelen paa dens dybeste Sted, at der ikke bliver Tid til at forhindre Ulykker. Denne en Tunnels Enkelthed vejer svært til i Vægtskaalen ligeoverfor en Bro med Svingbro. Jo mindre man behøver at forlade sig paa Funk- tionærernes Paalidelighed, Paapasselighed og Intelligens, desto større Sikkerhed opnaaer man. Men ikke alene Svingbroen kan blive skjæbne- svanger. Nej hele den øvrige Del af Broen er ikke farefri. Man maa huske paa, hvormange Broer der ere styrtede sammen mellem Aar og Dag i alle mulige Kulturlande lige op til den nyeste Tid. I Tiaaret 1878—1887 styrtede ialt 251 Gitter- broer sammen i Amerika. Alle disse Ulykker kunde, ifølge Ingenieur Ch. F. Stowell, have været undgaa-