Bro eller Tunnel ved Masnedø

4 ede, hvis man havde konstrueret, bygget, eller ledet Driften omhyggeligere. Ikke faa Jernbanebro-Ulykker skyldes den Om- stændighed, at Toget af en eller anden Grund (f. Ex. Brud paa Vognaksleij kommer ud af Sporet og væl- ter henimod Gitterdragerne. Det er paavist, at en amerikansk Gitterbro styr- tede ned, fordi Lokomotivet slyngede en Ko henimod Siden af Broen. Man tør være spændt paa at se den Ko eller jydske Stud — den være sig nok saa fed — som kan give Anledning til, at en Tunnel styrter sammen, hvis den overhovedet hitter paa at spadsere ind i det mørke Tunn el-Hul Det er næsten rørende at observere Publikums blinde Tro paa Bro-Fagmænds Ufejlbarlighed i deres Beregninger. Og dog styrter den ene Bro ned efter den anden, selv om de ere konsruerede af Verdens berømteste Ingenieurer paa dette Omraade. Bagefter læser man saa i de tekniske Tidsskrif- ter, at den og den Professor har regnet ud, at der var begaaet store Fejl. Ja! Hinterher ist king reden“. Men hvad hjæl- per Beregningerne til, naar man først finder Fejlene, efter at Ulykken er sket. Se herom ogsaa „Ingeniø- ren 30 Januar 1909 pag 36“. Broen over Birs ved Monchenstein styrtede ned i 1891, fordi den var for svag beregnet, og den var endda konstrueret og bygget af det verdensbekjendte Firma G. Eifel & Co. 1 Paris. Den store Ruhrbro ved Hohensuburg styrtede ned, fordi Pillerne underskylledes ved Højvande. Man tænke sig, at Strømmen i Storstrømmen vir- kelig, som nævnt i Lovforslaget, kan opnaa en Has- tighed af 8 Fod, (det er ca. 2x/2 m) i Secundet, saa har man jo med Strømforhold at gjøre aldeles som paa Rhinen og dens Bifloder. En saadan Strøm kan afstedkomme aldeles ufor- udsete Tilstande, og den trodser enhver Beregning med Hensyn til Funderingerne, især da de 3 Dæm- ninger, den ene ved Kysten af Masnedø, den næste