Tilsvar paa Havneraadets Erklæring over Piecen "Kjøbenhavns nye Havneplan

6 lade sig iværksætte samt hvorledes Midlerne der- til kunne skaffes tilveie." Dette Moment kan ikke saaledes holdes Udenfor Betragtningen, thi BeflUtningen faaer en særlig Betydning derved, at Forslaget og dets Vedtagelse væsenligt var begrUndet i de under Diskussionen fremkomne forskjellige Anskuelser om Borgerrepræsentationens Stilling ligeoverfor sammes eenstemmige Tiltrædelse af Concessionen ved BeflUtningen af 24de Januar 1859, om hvilken Vægt der funbe tillægges den bekjendte, as Udvalget fra 9 af de Søkyndige i So- og Handelsretten indhentede Erklæring om Kallebolobets Betydning for Skibsfarten, ligeoverfor den i den Kgl. Commissions Betænkning af 31te Jilli 1858 i saa Henseende Udtalte Anskuelse, om hvorvidt Kallebostrandssagen med Rette kUnde siges at have været en Forhindring for Havnebestyrelsen med Hensyn til at fremme de aldeles nødvendige Forbedringer i den gamle Havn, samt om hvorvidt Sagen bmde henvises til Havneraadet, hvilket Borgerrepræsentanterne Kay ser og Brix fraraadede af Frygt for at Sagen vilde blive behandlet eensidig, eller blive truffen i Langdrag, da Havneraadet manglede Energi og havde saalænge „staaet stille"; og. havde Udvalget i sin Henstilling netop accentueret Dnffeligheden i at private Capitaler interesseredes i storre Foretagender til Afhjælpning af Trangen til Udvidelse og Forbedring af Havneforholdene, og flere af Udvalgets Medlemmer Udtalt sig for, at den nye modificerede Plan burbe søges tilvejebragt Under Sam- arbeiden imellem Delegerede fra CommUnalbesthrelsen, Havnebestyrelsen og Private, og blandt disse Grosserer Andersen og Ingenieur Murrah. Bi troe derfor ikke at Havneraadet kan siges at have været heldigt med Hensyn til at bejfcqne Borgerrepræsentationens rette Stilling til Sagen, ved saaledes aldeles at forbigaae den fornævnte BeflUtning, som netop skyldtes Dnsket om Sagens bedst-- nmlige og hurtigste Fremme, og denne bor navnlig af den GrUnd ikke tabes af Syne, at netop den Omstændighed,