Tilsvar paa Havneraadets Erklæring over Piecen "Kjøbenhavns nye Havneplan

7 at Indenrigsministeren ikke tog Borgerrepræsentationens Indstilling om Nedsættelsen as et saadant Udvalg tilfølge, men paalagde Havneraadet uden nogensomhelst nærmere Antydning, at fremkomme med cn Plan til at bringe Kjøbenhavns Havn i en tilfredsstillende Tilstand, havde en væsentlig Indflydelse paa Havneplanens Behandling og Afgjorelse i Borgerrepræsentationen, da denne senere fremkom, iøvrigt under hoist ugUnstige Tidssorhold; thi derved ild- ovedes et stort Tryk paa Repræsentationen, som Under disse Forhold neppe havde andet Valg end at behandle Havneplanen som den mi engang forelaae og modtage hvad den tilbed, hvis man ikke, ved en Fastholden af sin tidligere BeslUtning, vilde see Havnesagen i sin Heelhed standset, — og med ikkUN ringe Haab om et heldigere Resnltat. Det er eiheller correct miar Havneraadet betegner Fornyelsen af Concessionen for Grosserer Andersen som nægtet af Indenrigsministeren. „Dagbladet" as 1ste Jnli 1862 indeholder Indenrigsministerens Skrivelse til Grosserer Andersen af 30te April s. A., hvori Ministeren Udtaler, at det for Tiden vil være nødvendigt, paa Grnnd as Sagens Udfald i Borgerrepræsentationen, at stille den i Bero; den nærværende Indenrigsminister betragter, som bekjendt, ogsaa Concessionen som hvilende. Hvad nu det2det Pnnkt,Havneraadets ©tiding til Kallebo- strandssckgen angaaer, da bemærkes i Erklæringen, at Raadet „ikke paanogetStadiumhar virket imod Sagen; det hartvertimod gjentagende Udtalt sig tilFordeelfor Andersens Project og tilraadet, at Concessionen maatte blive ham given paany." Dette er Utvivlsomt aldeles correct naar Havneraadet betragtes i sin Heelhed; men samtidigt med at Havneraadet anbefalede Concessionens Fornyelse, arbeidede et af dets meget raadellde Medlemmer Vaterskont Poulsen, og et af Havnebestyrelsens Med- lemmer, Havnecapitain Garde, med stor Udholdenhed i den aldeles modsatte Retning. Som Medlem af