Regler for Anbringelse og Vedligeholdese af Overbygningen
Paa de danske Statsbaner

11 banernes Vedkommende i Stationernes gennemgaaende Hovedspor med de i disse beliggende Sporskifter og i alle Krydsningssporskifter, og saa vidt Midlerne rækker tillige i Sporet paa fri Bane. Det bedste Stenballast-Materiale er Granit, men ogsaa andre haarde Stensorter, der kan modstaa Vejr- ligets Indflydelse, vil kunne anvendes. Flint i for store Mængder bør dog saa vidt muligt undgaas, og Kalk- sten maa kun findes i ringe Mængde — indtil c. 5 pCt. Skærver er at foretrække, men Ral, dog helst blan- det med Skærver (knust Ral), kan ogsaa anvendes. Stenstørrelsen skal ligge mellem 20 og 75 min; dog kan det for Stenballast af Strandral eller anden glat Ral, der kun er iblandet faa Skærver « |), være fordelagtigt at bibeholde en Del af Nøddestenene (6—20 mm) i Bal- lasten. Dette maa dog kun ske med Samtykke af Che- fen for Baneafdelingen. Endvidere kan den højere Grænse nedsættes til 60 mm, naar man derved opnaar at faa væsentlig flere knuste Sten i Ballasten. (3) Paa nye Banestrækninger, hvor der iøvrigt anvendes Stenballast, skal Grus anvendes som fore- løbigt Ballastmateriale paa nye Dæmninger, der kan ventes at ville sætte sig, medens Stenballast straks kan indlægges i Sporstrækninger, der ligger i faste Udgrav- ninger. Paa stærkt leret Bund lægges et Lag Grus- ballast eller Sand mellem Planum og Stenballasten. Hyppigt vekslende Ballastmateriale paa samme Banestrækning skal saa vidt muligt undgaas. Dog kan det paa Strækninger, hvor iøvrigt Grusballast anvendes, være hensigtsmæssigt at lægge Stenballast i skarpe Kurver og i Overgangskurverne til disse. (4) I Spor over murede Broer, Jærnbetondæk i Broer og lignende Bygværker, hvor Ballasten udsættes for Frostens Paavirkninger fra neden, skal der indlægges