Lokomotivets Historie og George Stephenson

LIVERPOOL—MANCHESTERBANEN. 47 Killingworth, og ved Stockton—Darlingtonbanen blev George Stephenson kaldet til at lede forarbei- derne. Han gik med stor glæde til det arbeide. Men. det gik ikke saa let som tænkt. Hertugen af Bridgewater gav saaledes sine skogvogtere ordre til at gribe enhver, som søgte at foretage opmaa- ling paa hans eiendomme og dyppe liam i nær- meste dam. Stephenson maatte for at faa maalin- gerne giort gribe til list ved dag som ved nat. Folk ellers lagde sig ogsaa paa mange maader i veien for ham. De mødte op med høgafler for at spidde og med gamle dundrebøsser for at skyde disse ugudelige menneskerne, som for omkring og snuste med stokker og maalbaand og andet fanteri. Men mere end svinge vaabnene turde de dog ikke. Det var bare munden, de brugte. En stordaad fik de alligevel udført. Hvad de var mest arge paa var teodoliten eller vinkelmaalingskikkerten. For det var da sikkert: det var et fandens instrument. Det var derfor betroet til en riktig stærk kar. Men en vakker dag faldt det i hænderne paa ilenderne, som under vilde fagter og indianerhyl slog det frygtelige instrument i tusen stykker. Da Stephenson var færdig med forarbejderne, dannedes der straks et aktieselskab, som søgte om koncessjon paa en lokomotivjernbane. Men. da blev kanaleierne for alvor rædde. De slog sig sammen med andre modstandere til en strid mod George Stephenson, i skrifter og aviser. At ville kjøre med damp, hed det, istedetfcw? med heste, som dog Gud havde skabt ene og alene i det øiemed, det