Lokomotivets Historie og George Stephenson

48 LIVERPOOL—MANCHESTERBANEN. var en opfindelse af djævlen, som dermed vilde friste menneskene til det onde. Forsvandt de ædle dyr, da vilde ogsaa alle de kostbare landeveie for- falde. Hvordan skulde det da gaa alle de gjæst- givere, som boede langs disse? Og alle kjørekarer og skydsgutter? De vilde jo sulte ihjel. Gnister fra lokomotivet vilde ogsaa brænde af husene over hovedet paa alle de stakler, som boede i nærheden. Reiser med jernbanen vilde naturligvis blive i høje- ste grad livsfarlige. Ret som det var vilde damp- vognen springe i luften, og de reisende fordufte ganske og aldeles. Værst var dog, at livor disse af Stephenson og hans fader fanden konstruerede maskiner foer frem med sin helvedeslarm, der vilde kj ørene af rædsel holde op at græsse, og hønerne vilde holde op at lægge æg. Og med sin røg vilde de kvæle alt, hvad liv havde, saavel fuglene i luf- ten som. lilierne paa marken. Men de klogeste og lærdeste tog det med ro: hvad skal al denne staa- hei til! Naar det kommer til stykket, saa vil lokomo tivet, som i grund er en mere dum end farlig op- findelse, det vil simpelt hen paa grund af sin store vægt ikke komme af flækken. Der var vel de, som i det store og hele holdt med Stephenson, men selv de ivrigste af dem tog sine forbehold. Det anseede tidsskrift Quaterly Riview, som varmt anbefalede sagen, skrev: „Hvad kan vel tænkes dummere og latteligere end det at paastaa, at lokomotivet skal kunne gaa dobbelt saa fort som en almindelig deligence. Vi tror, at indbyggerne i Manchester heller vilde reis©