Lokomotivets Historie og George Stephenson

LIVERPOOL—MANCHESTERBANEN. 49 afsted paa en brandraket end komme med i slig en skyds.“ Parlamentet sendte sagen til et udvalg af de mest oplyste og kundskabsrige mænd. For dette mødte George Stephenson. Her skulde han, arbei- deren uden al skoledannelse, helt ukjendt med det offentlige livs dikkedarium, forsvare en sag, som de klogeste folk flest ansaa for galmandsværk. Et første øieblik, fortalte han selv siden, ønskede han bare at kunne finde et musehul for lykkelig og og vel at slippe ud igjen. Men han mandede sig straks op. Sikkert og greit kom hans svar paa de mange spørgsmaal om planen og alle dens enkelt- heder. Saa var det dette med hastigheden. Hans venner havde bedt liam saa pent om at være for- sigtig i denne henseende, hvis han. ikke vilde øde- lægge altsammen og blive behandlet som en gal mand. Stephenson syntes ogsaa, han var svært forsigtig, da han sagde, at vel gik ikke lokomotivet noget .videre fort endda. Han tvilede dog ikke paa, at det med tiden maatte kunne drive det til en fart af 80 km. i timen. Men da lo de velvise herrer. I al venskabelighed mindede de ham om, hvad selv de, som var enige med ham, havde sagt. Det fik nu være maade med galskaben, ogsaa. Enkelte videnskabsmænd mente vel, at lokomotivet nok kunne komme frem i stille veir. Men mod en jevn, almindelig blæst kunde det nu ikke staa sig. Og blæste det stærkere imod, vilde maskinen ubønhørlig gaa — bagover. Saa kunde der ogsaa møde det, som værre var. En af de 4