Lokomotivets Historie og George Stephenson

50 LIVERPOOL—MANCHESTERBANEN. mest anseede spurgte: „Sæt nu at en af disse maskiner bevæger sig benåd en skinnevei med saa stor fart, som De siger, og sæt f. eks. at der kom en. ko paa linien og stillede sig iveien for lokomo- tivet — vilde ikke det være en meget betænkelig sag?“ svarede Stephenson, medetluntsm.il, „en meget betænkelig sag — for koen.“ Men han, som havde spurgt, talte ikke mere i sagens anled- ning den dag. Hvad man især kastede sig over var den del af planen, som gik ud paa at bygge en 6 kilo- meter lang strækning af banen over en stor myr, som hed Chat Moss, og som var saa blød, at om man stak et bor nedi, saa forsvandt det øjeblikkelig. „Den. bestaar af en masse dynd og intet andet, “ sagde de, „i regnveir svulmer den op som en svamp og synker ned igjen. i tørt veir. At tænke paa at lægge en. bane der, det røber en næsten ufattelig uvidenhed. “ De haanlo af Stephenson, som sagde, at naar tunge vægter kan bringes til at flyde paa vand ved at lægges paa flaade, kan vel altid en. bane paa samme vis bringes til at flyde paa myren, som jo er langt tættere end vandet. Med ubrydeligt taalmod og udholdenhed for- svarede George Stephenson sin plan tre dage til ende. Men det hjalp ikke alt det, han sagde. Efter to maaneders haard kamp blev koncessions- andragendet taget tilbage. Det var det harmeligste, George Stephenson endnu havde været ude for. Men. banens styre mente, at noget maatte gjøres