Om de sandsynlige Aarsager til Choleraens ulige Styrke i de forskjellige Dele af Kjöbenhavn
Og om Midlerne til i Fremtiden at formindske Sygdommens Styrke

Hvad en stærk Sammenpakning af Befolkningen i For- bindelse med det dertil svarende usle Levnet har at betyde, have vi alt antydet, idet vi have viist, at Cholera-Tilfæl- denes Antal pr. 1000 Individer voxer proportionalt med Tæt- heden. Forholdet træder imidlertid ikke herved frem med sin rette Styrke; dette viser sig først ret tydeligt ved en Omskriv- ning af Formlen (2). Betegne vi nemlig Folkemængden, som lever paa et Areal = a ved F, og det af denne Folkemængde angrebne Antal ved f, da kan Befolkningens Tæthed udtrykkes F ved T = —, og det af 1000 Individer angrebne Antal kan a . r .-ii a 1000 • f t j da fremstilles ved A = -------------* . Indsættes disse Værdier F for T og A i Formlen (2), da finder man: hvor G er en Coefficient, der maa bestemmes ved Hjælp af den Eenhed, man vælger sig. Heraf seer man, at naar der paa lige store Arealer, paa lige god Jordbund i det ene Tilfælde boer 2, 3, 4, . Gange saa mange Mennesker, som i det andet, da er der Sandsyn- lighed for, at de Cholerasyges Antal i det forste Tilfælde vil blive respective 4, 9, 16, 25, .... Gange større end i det Andet. — I det vi i det Foregaaende have angivet Middelboniteten af Jordbunden i forskjellige Dele af Staden, have vi for Simpelheds Skyld bestemt denne ligefrem ifolge Formlen (4), ved for A at tage Gjennemsnits - Tallet af Syge pr. 1000 Individer og for T at tage Gjennemsnits - Tætheden. Denne Fremgangsmaade er imidlertid kun tilnærmelsesviis rigtig. Middelboniteten af en Strækning, som bestaaer af for- skjellige større og mindre Arealer a1? a2, a3, ...., der hver