Om de sandsynlige Aarsager til Choleraens ulige Styrke i de forskjellige Dele af Kjöbenhavn
Og om Midlerne til i Fremtiden at formindske Sygdommens Styrke

39 By liggende Strækninger (II) ere over dobbelt og i Ny Kjø- benhavn (III) over fire Gange saa mange som i den ældste „Deel af Staden. Allerede dette Resultat synes at tyde paa en Indvirkning' af Jordbundens Beskaffenhed paa Sygdommens Styrke. Der ere imidlertid flere Forhold, som maae tages i Betragtning, og hvis Indflydelse maa udsondies, foi at den, soin Jordbunden udøver, kan blive tydelig. Lad os antage, at Choleraen hidrører fra en Forgiftning af Luften, og at denne overalt var lige righoldig paa det dødbringende Stof. Individerne ere ulige modtageligefor denne Gilt; mange kunne modstaae den, andre derimod bukke under for dens Styrke. Tager man to ligestore Grupper Individer, der leve under samme Forhold, er der Sandsynlighed for, naar Antallet i hver især er stort, at der i begge findes den samme Mængde for Giften modtagelige Individer, og at altsaa de Angrebnes Antal bliver ligestort. Alle andre ville modstaae Giften, indtil denne enten vinder i Kraft eller de selv at andre Aarsager svækkes og derved blive mere modtagelige. Gaaer man ud fra denne Forudsætning, er det klart, at Befolkningens Tæthed ingen Indflydelse har paa Sygdommens egentlige Styrke: boer der paa et bestemt Areal dobbelt saa mange Mennesker som paa et andet, angribes der vel dobbelt saa mange; men det procentiske Antal, der er Maalet for Sygdommens Styrke, forandres ikke derved. Men med den stigende Tæthed af Befolkningen indtræde tillige andre Forhold, der bevirke, at Sygdommen antager en stærkere Charakteer i de stærkest befolkede Distrikter. Det er nemlig den Indflydelse, som en Sammenstuvning af Mennesker har paa disses Sundhedstilstand; thi det ligger i Sagens Natur, at en Forøgelse af Antallet paa 6t givet Aieal ud over en vis Grændse altid maa udøve en skadelig Ind- virkning paa Individernes Constitution. Den stadige Mangel