Lærebog Og Læsebog I Gabelsbergers Stenografi

22 Regel ikke de almindelige Skilletegn; disse kan derfor be- nyttes til Forkortelser. Punktum kan i Stenografien betegnes ved x. Udraabstegn bruges for mine Herrer eller anden al- mindelig Tiltale i Forhandlinger og som Overskrift i Breve i Stedet for Titel og Navn. Spørgsmaalstegn paa Linien betegner Ordene Spørgsmaal, spørge og deraf afledede Ord, under Linien spurgt osv. Kolon paa Linien betegner: sagde, sagt og over Linien siger. Komma betegner komme (kom skrives altid ved Bog- stavtegnet). Lighedstegn anvendes for et eller flere Ord, der gen- tages umiddelbart eller kort efter hverandre. Tankestreg benyttes for bekendte Ordsprog, Talemaader eller Citater, for hvike kun Begyndelsesordene og om for- nødent tillige Slutningsordene betegnes. Matematiske Tegn, især i Forbindelse med stenografiske, kan i mange Tilfælde danne særdeles gode Forkortelser. Eksempler: 100, 200, 300 osv., 4000, 5000, 6000 osv., 1,000,000, 200,000, 33, 466, mange Hundrede, nogle Tusinde, flere Hundrede Tusinde, flere Millioner, r/10, 1/100, l/100u, Aartier, Aarhundrede, Aartusinde, i Aaret 1814—1815 2 °/0, Finansloven for 1890—1891 2 °/0. Kært Barn har mange Navne, mine Herrer, spørge og Spørgsmaal, spurgt, sagde og sagt, siger, komme, lige for lige, mere, mindre, desmere, desmindre, desto mere, desto mindre, meget mere, meget mindre, saa meget mindre, noget mere, noget mindre, større end, mindre end, Flertal, Mindretal, mere og mere, mere eller mindre, større eller mindre, formindske osv. Debatskrift. § 16. Som almindelig Regel gælder, at alle Ord kan skrives helt ud, og saa at sige alle Ord kan forkortes. De hyppigt forekommende Ord, der er betegnet ved Sigier, skri-