Lærebog Og Læsebog I Gabelsbergers Stenografi

23 ves aldrig helt ud, hvorimod alle øvrige Ord kan skrives helt ud eller betegnes ved en fri Forkortelse, alt efter hvad den enkelte Stenograf finder hensigtsmæssigt. I det efter- følgende vil blive fremstillet de Regler, hvorefter Forkortel- serne bør dannes. I Praksis kan det dog tilraades Begyn- deren at lære en Del Forkortelser for mere eller mindre hyppigt forekommende Ord aldeles som Sigier*). Ganske smaa Ord forkortes i Reglen ikke, fordi de allerede i Korre- spondanceskriften betegnes saa let, at det er unødvendigt at gøre dem til Genstand for Forkortelse. Frie Forkortelser anvendes for at give Skriften større Hurtighed og Tydelighed og gøre den mere liniemæssig. Egennavne kan ikke for- kortes efter de almindelige Regler, men er de kendte eller gentages, betegnes de ved Begyndelsesbogstavet, hvorunder sættes en Streg. Sætningsforkortelsen kan inddeles i: 1) Stamforkortelse (Ordenes Betegnelse ved en Del af deres Stamme). 2) Formforkortelse (Betegnelse ved Hjælp af Endelse, For- eller Endestavelse). 3) Blandet Forkortelse. (Samtidig Stam- og Formfor- kortelse). Som almindelig Regel bemærkes, at Forkortelserne staar paa Linien, naar de er dannet af Ordets Begyndelsesbog- staver, over Linien, naar Ordets Vokal eller Slutningsbogstaver danner Forkortelsen. i i Ordet betegnes ved at højde- stille og u ved at dybdestille Forkortelsen. *) Hertil anbefales J. M. Jørgensen: 600 Debatforkortelser (Køben- havns stenografiske Institut, Stenografisk Forlag), Skovbogade 6. Pris 25 Øre.