Lærebog Og Læsebog I Gabelsbergers Stenografi

28 5) Det staar sig ikke bedre med denne danske Mand, end at 11 hans Værk fremmes ved saadan Hjælp, som ingen brav Mand skulde 22 bruge; mine Folk kan vidne med mig, at vi har maalt Væggen, naar 35 Dagen var endt, og han var gaaet hjem, men om Morgenen fundet 47 den meget højere, og derfor staar det ikke i min Magt at kappes med 61 ham.“ Kongen sagde, at det ikke kunde være sandt; men den engelske 73 Mester svarede, at han skulde lade sine Folk kalde hid, for at Kongen 86 kunde høre, hvad de sagde. 91 6) Da de kom, blev de spurgt derom, og de sagde, at hvert 12 Ord, som Mesteren havde sagt, var sandt, ja til sidst svor de paa, at 26 den danske Mand var en Troldmand. Da de havde svoret Eden, gik 38 de ud, men Kongen sagde til den engelske Mester, at han ikke kunde 51 lide, at et saa fot-bandet Hus skulde være over hans Hoved, da han 04 iRke kunde vide, hvad Fare han derved udsatte sig for. Og det gik 77 vel ikke an at lade Magnus dræbe for dette Værk, da han var saa 91 berømt hos de danske. Den engelske Mester sagde dertil: „Min 101 Herre, der gives Raad derfor. I skal nu blot lade mig faa en Handske 115 med det Bud til Magnus, at I er meget glad for hans Værk, og at I 531 fra i Morgen overdrager ham det hele, ogsaa det, som jeg før har 144 haft under mig. 147 7) Og derfor byder I og sender Handsken som Tegn derpaa, 10 at han i Morgen før Solen staar op, skal ride hen til Trællene og 24 lede hele Arbejdet Naar jeg har givet ham denne Besked, vil jeg 36 ride hen til Trællene og sige til dem, at det er Kongens Ordre, at 50 de i Morgen skal brænde den danske Troldmand, naar han kommer 61 ud til Huset, hvad Skikkelse han end ved Hjælp af sin Trolddom har 74 taget sig paa.“ Kongen gik ind paa dette Forslag, og den engelske 86 Mester fik Handsken, red hen til Magnus, sagde til ham, at Kongen 99 som Tak for hans store Flid fra nu af gav ham hele Tilsynet med 113 Huset, og viste ham Handsken som Tegn paa, at han næste Morgen 125 tidlig skulde ride hen til Stedet. 131 8) Derpaa red han hen til Trællene og sagde til dem, at det 12 var Kongens Ordre, at de næste Morgen skulde brænde den danske 23 Troldmand, naar han kom ud til dem, hvad Skikkelse han end ved 35 Hjælp af sin Trolddom havde taget sig paa. Næste Morgen, før Solen 47 endnu var staaet op, red Magnus hen ad Vejen for at naa frem til 61 Stedet i rette Tid. Men da han kom til en lille By, hørte han, at 76 det ringede til Messe, da bandt han sin Hest og gik ind i Kirken; 90 men da han kom ind i Kirken, saa han, at det var en meget gammel 105 Præst, og at denne var meget langsom, saa at han var bange for, at 119 han vilde komme for sent, hvis han ventede til Messen var endt, saa 132