Lærebog Og Læsebog I Gabelsbergers Stenografi

29 gik han atter ud af Kirken, steg til Hest og red hen ad Vejen. Da 147 han kom til en anden Kant af Byen, ringede det ogsaa der til Messe, 161 da kom han til at tænke paa, hvad Kong Svend havde sagt, og nu 175 bandt han atter sin Hest og gik ind i Kirken, og denne Gang ventede 188 han, til Messen var endt. 193 9) Da han atter kom ud af Kirken og red hen ad Vejen, stod 13 Solen højt paa Himlen, og Magnus var nu paa det rene med, at han 27 vilde komme for sent til det Sted, hvor Huset blev bygget. Han satte 40 derfor sin Hest i Trav, men da han havde et langt Stykke at ride, 54 kom han ikke ud til Trællene, før det var op paa Dagen. Den engelske 68 Mester havde vaaget hele Natten af Glæde over, at den danske Mand 80 skulde brændes næste Morgen, og da det begyndte at gry ad Dag, 92 steg han til Hest og red hen i Skoven for at se, hvorledes det gik 107 til, saa at han kunde give Kongen Besked derom. Men da han ikke 120 blev opholdt af nogen Messe, kom han til Stedet, før den danske 132 Mand. Da Trællene saa ham, greb de ham og trak ham hen til 145 Baalet. Han skreg og sagde: „Jeg er jo en engelsk Mand og Kongens 158 Ven.“ Men Trællene svarede: „Tror Du ikke, at vi kender Dig og 170 ved, at Du kan tage Dig hvad Skikkelse paa Du vil, det har den 184 engelske Mand sagt os i Nat, og derfor skal Ilden fortære Dig.“ Saa 198 kastede de ham ind paa Baalet, og der brændte han op til Kul. Me- 211 dens Trællene endnu stod ved Ilden og talte om, hvorledes denne 222 Troldmand kom ud af Verden, red Magnus hen til dem og spurgte, 234 hvorfor de ikke bestilte noget. De sagde, at de havde haft nok at 247 gøre med at brænde den Troldmand, som for nogen Tid siden var 259 kommen fra Danmark. Da saa Magnus, hvad der havde været bestemt 270 for ham, og at Kong Svends Raad havde frelst ham fra Døden. 282 10) Der var en Gang en Mand, som hed Jan. Da hans Søn blev 13 stor, skulde han jo lære et eller andet Haandværk, men Jan vidste 25 ikke, hvad for et det skulde være, og saa gik han op i Kirken for at 41 spørge Vorherre; men Degnen stod bag ved Alteret og raabte ud til 53 Jan: „Han skal lære at hekse.“ Jan gik saa hjem til sin Søn og 67 sagde, at Vorherre selv havde sagt, at han skulde lære at hekse, og 80 saa gik de ud i Verden for at finde en Læremester! De gik en lang 95 Vej, saa kom de til en stor Skov, i den Skov var et lille Hus, og i 112 det Hus boede en fattig Kone. De spurgte den gamle Kone, om hun 125 ikke kendte een, som kunde lære Sønnen at hekse. „Det kan han 137 saamænd lære her, min Søn er en stor Mester deri,“ sagde den gamle 150 Kone. De satte sig ned og ventede en Stund, da kom Sønnen hjem, 163 og Jan spurgte ham, om han kunde lære Drengen at hekse. „Jeg 175 skal gerne tage din Søn i Lære,“ sagde Heksemesteren, „kom igen 186 om et Aar, og hvis Du saa kan kende ham, skal det ikke koste dig 201