Lærebog Og Læsebog I Gabelsbergers Stenografi

45 dømme en stads Mand uden Lige. Det fremmede Navn var ikke noget 126 at blive bange for, for han hed Karl og var da født her i Bo’ls Hjem- 142 egn, omend før hun kunde huske. Han ejede en Gaard paa flere 153 hundrede Tønder Land i Nebraska U. S. A., ligesaa meget som en 167 Herregaard her til Lands. Og nu havde Familen paa begge Sider af 175 Atlanterhavet været om sig for at skaffe en Kone til Bedriften, og her 190 var det Bo’l var bleven den Lykkelige. Hun gik i ledige Stunder og 203 saa paa det store blanke Kabinetsportræt med fremmede Navne og 213 Medaljer nedenunder, som forestillede en fin Herre set fra Siden, i 224 Byklæder med hvidt Kravetøi og Skilning i Haaret. Han lignede godt 235 nok Farbroder Jørgen, som han jo ogsaa var i Slægt med, og det var 249 saa betryggende; men det var alligevel en rent fremmed Person lang- 260 vejs fra af den fornemme Stand, og det var det, der var saa spæn- 273 dende og stort. — Aa, men bare han nu ikke var saa fin en Mand, 286 at man skulde sige elske og saadan noget for at blive ham værd... 299 Aa, sødeste Gud ! 303 Ved slige Tanker brast Bo’l i Sved, og noget maatte der gøres, 315 hun hoppede af Undseelse, slog til et eller andet, lo og gav Brøl af 329 sig, for hun var jo saa ung, at naar hun var bange eller skammede 343 sig, blev det ogsaa til bare Spilopper. Hun faldt „Perle“ om Halsen, 355 styrtede sig med hele Kroppen lige ned paa den alderdomsskrøbelige 365 lille Hund, saa at den blev helt henne og maatte forvandle sig til et 379 rivende Vilddyr for at slippe fri. Bo’l plukkede Blomster, hvilket hun 390 dog ellers burde være vokset fra; hun regerede saaoverstadig i Nøsset 402 med Sang og Skemtestreger med Koen, at det gamle Husdyr virkelig 412 saa sig om i Baasen og forargede sig; Bo’l legede med sin Mad, 425 lavede i Smug „Ryttere“ af Brødet og Tilmaden, sotn da hun var en 438 lille Pige, og spillede op med Krummerne, gjorde Tegn til Fluer og 450 Myg; til andre Tider gav hun den som Kone, med Tørklædet klistret 462 ind til Hovedet, Slæb i Træskoene og husmoderlige Opstød — kort 472 sagt, Bo’l var forlibt. 476 32) Bo’l var eneste Kvindfolk i Siver-Sørens Hus; Moderen var jo 11 død, og de andre Søskende ude at tjene. Der var ikke meget at gøre 25 paa det lille ensomt beliggende Hussted, andet end at pusle om Koen 37 og Faderen, der sad Dagen lang og flettede sine Maatter og Sivsko; 49 Bo’l havde rigelig Tid til at gaa og tænke paa sit Bryllup. Der var 63 fire Maaneder, fire Maaneder til — baade kort og længe — bare det 74 var lige nu paa Timen, men hvordan skulde hun klare sig . . . søde 86 Himmel! Hejdudililej! 88 Der var to Ting, der ængstede Bo’l og fik Blodet til at storme 101 til Hjertet, hver Gang hun kom til at tænke paa sit Bryllup. Detene 115 var i Almindelighed, hvordan det skulde være hende muligt at tækkes 126