Lærebog Og Læsebog I Gabelsbergers Stenografi

46 sin Brudgom, Amerikaneren. Her kunde Bo’l føle sig saa fattig og 137 værdiløs, saa bundløs blottet for alle Fortrin, at hvad hun stod med 14Ô faldt hende af Hænderne, hun lige netop trak Vejret i bittesmaa Pust, 161 ene som hun stod, saadan var det at føle sig i sin Ringhed; eller hun 176 kunde give sig til at le, rigtig raat paa egne Vegne, haa, haa — det 190 var ogsaa en Side Flæsk at byde Folk, en umælende Tøs, man kunde 203 slaa Huller i Kiikegulvet med! Og Bo’l ligefrem fnøs ved Tanken, 214 trak Vejret dybt og langt; der gik Luft i Tøndevis ind og ud af hende, 229 mens hun saaret og ophidset tænkte paa sin Uværdighed. Sagen var 240 den, at Bo’l til sin uafhjælpelige Sorg var en stærk og fyldig Pige, en 254 nittenaarig Fenja, for hvem ingen Kværn hverken paa Jorden eller i 265 Havet var for tung. Hun var af Typen „svensk Pige“, sværlemmet 276 og med Rygstykker som en Kran, hun var sig i dybeste Skamfuldhed 288 bevidst, at hun kunde staa med Fødderne i en Skæppe og lægge en 301 Tønde Rug op paa Nakken, hun kunde næsten løfte Koen — havde 312 en Gang i al Hemmelighed prøvet det, ligesom for at se sin Ulykke 325 i Øjnene. Der var jo ingen, der behøvede, at vide det, men skjule det 339 for sig selv kunde hun altsaa ikke, og det var dog altfor uanstændigt 352 at være saa stærk. Ikke nok med at hun havde de forfærdelige 364 Kræfter, men hun var før, ja bitte kære Børn, hun bovnede jo ud 377 over al Tilladelighed, det kunde nu ikke dølges, og det var til at dø 391 af Blufærdighed over. Hvor var det muligt, at noget Mandfolk kunde 402 synes om hende, hvordan skulde hun kunde se sin Brudgom i Øjnene 414 med Bevidstheden om at være en eneste Fejl fra Top til Taa, rentud 428 sagt et skændigt Bedrag i menneskelig Skikkelse. 435 33) Det var Bo’ls ene alvorlige Sorg. Den anden kunde synes mere 11 ubetydelig, men den beskæftigede hende næsten lige saa stærkt. Det 21 var som en Slags fiks Idé. Bo’l nærede en nagende Angst for, at det 35 skulde gaa hende galt paa Bryllupsdagen, at hun ikke, saadan som det 47 sømmede sig en Brud, skulde komme til at græde for Alteret. Aa, 59 hun kom ikke til at græde! Hun vidste det, og det var jo ikke til at 75 bære, hvis hun gjorde sig selv Skam. Bo’l havde ikke let til Taarer, 88 men naar det gjaldt, saa græd hun nu ikke en Dryp, det kendte hun 102 af Erfaring. Hvad vilde Folk sige. Hvad maatte Chas Anderson tro, 113 hvis det nu gik, som hun spaaede sig selv, at hun kom til at gaa tør- 129 øjet fra Vielsen? Bo’l kunde faa Vand i Øjnene, naar hun tænkte 140 paa det Forfærdelige, men det trøstede hende aldeles ikke med Hensyn 151 til Udfaldet, naar Dagen kom. Hun var en Uro i Huset i de Maane- 165 der; Siver-Søren saa tidt hovedrystende op fra sit Arbejde og gjorde 176 sig sine Tanker over Datteren, der gik saa rent hengemt i sig selv og 190 snart var rød og snart bleg. 196 Imidlertid, de fire Maaneder gik. To Dage før Brylluppet kom 206