Lærebog Og Læsebog I Gabelsbergers Stenografi

47 Chas Anderson. Han var skeløjet. Det havde jo ikke skæmmet Foto- 217 grafiet, da det var paa det Øje, der vendte væk. Han lignede hverken 229 en Bonde eller en Fin, var hverken gammel eller ung, lo ikke og var 243 ikke ked af noget, han havde Penge og var nærig, talte hverkan dansk 256 eller engelsk. Han kom med Toget og var iført en fyrstelig Pels med 269 Haarene udad, saa at han lignede en Bjørn, der gik paa Bagbenene; 281 da det var i April Maaned og temmelig varmt, gjorde Folk et skrøbe- 294 ligt Forsøg paa at faa Latteren i Gang og hidføre en rask Afslutning 306 paa den opsigtvækkende Roman, de lavede til nede i Siverhuset. Men 317 det Forsøg frøs de inde med. Chas Anderson havde sørget for at 329 sende et Rygte forud for sig, og det udbredte sig snart. Dagen før 342 han kom, fik en Mand i Sognet et Brev fra ham, hvori han med Kulde 357 forhørte sig om Prisen paa Moholm . . . kan hænde han vilde købe 368 den. Moholm — 200,000 Kr. —gaa til Side, bitte Folk! Man fik ingen 379 Lystighed ud af Chas Andersons Besøg paa Egnen. 387 24) Han var der kun godt og vel en Uges Tid, lod sig ikke tø op. 15 Folk fra Sognet, der havde kendt ham som Dreng, forsøgte at nærme 27 sig ham, gik ligesom skævt ind paa ham, blændet af det Lys, der ud- 41 gik fra Formodningen om hans Rigdom; de kaldte ham varsomt ved 51 hans gamle Navn, Karl, som han havde lydt, da han trak om under 64 Regnen i Kærene som Hyrdedreng; Chas Anderson havde ikke noget 74 at tale med dem om. Forresten vilde man slet ikke have kendt ham, 87 hvis han ikke havde haft det vinde Øje, som man huskede. Chas 99 Anderson aflagde ikke Besøg hos nogen udover sin fattige Slægt; 109 man skulde dog for en Gangs Skyld vises til Rette i sine Stands- 122 fordomme . . . Siden, da Chas Anderson og Missis Anderson var rejst, sivede 132 det ud hvorfor den hjemvendte Amerikaner havde indtaget en saa 142 kølig Holdning overfor Sognets Beboere. Man havde jo glemt Æres- 152 porten! Ja det var sandelig en Forløbelse. Nu kunde det svie til 163 Sognet •— Chas Anderson efterlod Rygtet om, at Fattigkassen skulde 172 have været betænkt med en rundelig Sum, hvis . . . 180 Av! Havde man dog bare vidst det. Man havde aabenbart ikke 191 haft Forstand paa at formilde ham, derfor var det, at ingen fik hans 205 Penge at se. Chas Anderson brugte vistnok alt i alt ikke fem Kroner 218 i den Uge han var paa Egnen; man havde nægtet ham hans Æres- 231 bevisninger. Han kom nok aldrig tilbage mere. 237 Deri fik Folk Ret. 241 Men nu Bo’l? Hvordan havde hun klaret sig med sin Ameri- 252 kaner fra den Stund, han kom og til hun under hans kolde Øjne sidste 265 Gang vendte sig og saa Siverhuset der i Kanten af Kærene, inden hun 278 fristede Rejsen over det vilde Hav? Hun var kommen nogenledes 289