Smede

192 C. NYROP : Sogn. De kom til Smeden, fordi ingen Anden vilde huse dem, og han tog venligt imod dem. Han plejede at give Vejfarende Nattely og det endda uden at ville have Noget for det. Saa- ledes ogsaa i dette Tilfælde. Men da saa Vorherre lovede ham Opfyldelsen af tre Ønsker, var Smeden ikke sen til at benytte sig deraf. Han ønskede, at den, der stak Haanden i en Pose, han ejede, ikke skulde kunne faa den ud igjen uden hans Tilladelse; at den, der satte sig paa hans Stol, ikke skulde kunne rejse sig fra den, uden naar han tillod det, og at den, der krøb op i hans Æbletræ, ikke skulde kunne komme ned fra det uden med hans Samtykke. St. Peter var meget utilfreds med disse Ønsker; han havde ventet, at Smeden vilde have ønsket sig den evige Salighed. Men Vor- herres Løfte maatte holdes, og Smedens Ønsker vare slet ikke saa tossede endda, hvad Fanden fik at mærke, da han efter den Kontrakt, Smeden havde indgaaet med ham, kom for at hente ham. Smeden fik ham til at stikke sine Hænder i den fortryllede Pose, og han fik ikke Lov til at faa dem ud igjen, för han havde givet Smeden en antagelig Henstand. Paa lig- nende Maade gik det anden Gang, da Fanden kom, denne Gang ved Hjælp af Stolen, og da Smeden ogsaa tredje Gang narrede ham, denne Gang ved Hjælp af Æbletræet, vilde han slet ikke mere have med Smeden at bestille. Ja efter andre Varianter gik det Fanden endnu værre. Smeden fik ham til at omskabe sig til en saa lille Skikkelse, at han helt kunde anbringe sig i den fortryllede Pose, som Smeden saa lagde paa sin Ambolt og med sine Svende ubarm- hjærtigt slog løs paa med de største Hamre. Fanden hylede og skreg naturligvis, og Resultatet blev, at han ikke alene helt gav Afkald paa Smeden, men senere, da Smeden var død, ikke paa nogen Maade vilde tillade ham at komme indenfor Helvedes Mure. Saa maatte Smeden gaa ad Himlen til. Men her stod St. Peter ved Dören, og han vilde heller ikke aabne for Smeden. Han havde jo ikke ønsket sig den evige Salig- hed. Men saa bad Smeden om blot at maatte faa Lov til at kigge ind i Himlen., og det tilstod St. Peter ham. Himmeriges Dcir blev aabnet paaklem og endda lidt mere, da der i det