Smede

SMEDE. 191 hver af Dörene1. Men Smeden var som oftest Fanden over- legen, skjönt det maa indrommes, at det gik galt for den Smed, som Fanden en Gang sendte to Ravne efter. Da Smeden saa dem, satte han sig op paa en vrinsk Hest, som han havde opfødt til at slaas med den Onde, og red ud i Marken. Men nogle Timer efter kom den tilbage i Skum uden Rytter; Smeden laa langt ude i Marken, ganske død og farligt mishandlet2. Men delte var en Undtagelse, ti Smeden var som Regel ikke alene en forsigtig, men en klog Mand. Nyaarsnat havde de fynske Smede altid tre Hestesko liggende færdigsmedede paa Ambolten, ti fik den vilde Jagt, der huserede paa den Tid, Brug for Hestesko, uden at kunne faa, hvad den be- høvede, gik det den paagjældende Smedie galt; i modsat Fald kvitterede den for Jernskoene ved at efterlade tre Guldsko3. Og ingen Smed gik til Fyraften uden først at have taget Hammeren fra Ambolten; efterlod han den der, forstod Fanden det som en Indbydelse; ja Smeden stak yderligere „Ildspeddet“ ind i Bælgens Tud og lagde Sandskeen overkors paa den4. Han vilde ikke have uventede Besøg af ham. Manede han ham selv frem, var det noget Andet. Og ved en saadan Lej- lighed var det dog nær gaaet Smeden paa Alling Mark galt. Han havde manet „en sort Mand“ frem til at smede Söm for sig, men da Arbejdet var færdigt, slog det fejl for ham med at mane ham bort igjen, og Sagen kunde have faaet et slemt Udfald, hvis den lille Hyrdedreng ikke havde hjulpet ham ved at sige „1 Jesu Navn“ 5 6. I det Hele spille de himmelske Magter en Rolle i Smedenes Historie. Da Vorherre og St. Peter gik om paa Jorden, kom de ogsaa til Smeden paa Isbakken, nord for Baggesvogn i Sindal 1 E. Tang Kristensen: Jyske Folkeminder VIII, 1886, S. 313—315; J. M. Thiele: Danm.’s Folkesagn, I, 1843, S. 226. 2 Arne: 28 Fortællinger fra Slagelse Egnen, 1871, S. 22—23. 3 J. M. Thiele: Danske Folkesagn, II, 2, 1823, S. 24. 4 J. M. Thiele: Daqm.’s Folkesagn, III, 1860, S. 197; H. F. Feil- berg: Dansk Bondeliv, 1889, S 186. 6 E. Tang Kristensen: Jyske Folkeminder, VIII, 1886, S. 315.